Nordea venter negative renter i Danmark mindst til udgangen af 2017
Forventningerne om højere, eller blot positive, renteniveauer bliver skudt længere og længere ud i fremtiden.
Mest markant er udmeldingen fra Nordea.
”Vi forventer negative renter i hele 2016, 2017, og måske i længere tid,” siger David Hellemann, chef for Nordeas danske detail- og erhvervsbankforretning.
I princippet betyder negative renter den noget usædvanlige situation, at man får penge for at låne penge, og skal betale for at sætte penge i banken.
At have negative pengepolitiske renter var indtil for få år siden noget, som kun økonomiske teoretikere for alvor beskæftigede sig med. Antagelsen var, at en rente på eller omkring nul pct. i praksis var den effektive nedre grænse. Blandt andet fordi væsentligt negative renter kunne tilskynde til at opbevare fysiske penge, i stedet for at sætte dem i banken.
Snart fire år med negative renter
Men realiteten er, at negative renter snart har været hverdag i Danmark i fire år, og altså ifølge Nordea kan fortsætte flere år endnu.
I Danmark indførte Nationalbanken 9. juli 2012 for første gang en negativ rente på den såkaldte indskudsbevisrente. Det er den rente, som banker får, når de køber indskudsbeviser i Nationalbanken, som er en vigtig placeringsmulighed for banker, der har likviditetsoverskud i kroner.
Renten på indskudsbeviser toppede i en kort periode fra 20. november til 11. december 1992 i 15 pct., fordi daværende nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer var nødt til at forsvare fastkurspolitikken mod D-marken i det på det tidspunkt hårdeste stormløb mod den europæiske valutaaftale, ERM’en.
Stormløbet resulterede i, at det britiske pund, italienske lira, græske drachmer, finske markka og svenske kronor måtte lade deres valutaer flyde, mens danske kroner holdt stand.
Og så sent som i begyndelsen af oktober 2008, da den globale finanskrise brød ud i lys lue, var Nationalbankens indskudsbevisrente helt oppe og vende i 5 pct.
Men bortset fra en periode mellem 24. april og 5. september 2014, så har renten på indskudsbeviser været negativ i Danmark siden juli 2012.
Gør ondt på bankerne
Det gør især ondt på bankerne, da de i praksis har afskåret sig selv fra at opkræve negative renter på konti for privatkunder og mindre erhvervskunder. Da banksektoren set under ét samtidig har et betydeligt og stigende indlånsoverskud, er bankerne i stor stil nødt til at placere penge i Nationalbankens indskudsbeviser. Hvilket sker til en rente, der for tiden er på minus 0,65 pct. Det betyder altså, at bankerne direkte taber penge på at købe Nationalbankens indskudsbeviser.
Danske Banks topchef, Thomas F. Borgen, oplyste i forbindelse med præsentationen af Danske Banks årsregnskab tidligere på året, at de negative renter skønsmæssigt koster Danske Bank ca. to mia. kr. om året.
Så sent som i sommeren sidste år ventede Danske Bank i øvrigt, at renterne i Danmark igen ville blive positive. Men det er altså fortsat ikke tilfældet, om end Nationalbanken har hævet renten på indskudsbeviser fra minus 0,75 pct. til minus 0,65 pct.
I går eftermiddags havde de danske banker i alt placeret 71,4 mia. kr. i Nationalbankens indskudsbeviser. Hertil kommer 28,4 mia. kr. der er placeret på Nationalbankens anfordringskonto, foliokontoen, hvor renten er fastsat til nul pct.
