Medie: Britisk finanstilsyn ind i Panamasagen

De britiske finansmyndigheder, pendanten til det danske Finanstilsynet, går ind i sagen om mulig skattesnyd som følge af lækagen af 11,5 mio. papirer fra et Panama-baseret advokatkontor. Det skriver Financial Times, som DR citerer.
Det er papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der sætter myndighederne i gang og omkring tyve banker og pengeinstitutter har fået et brev fra det britiske finanstilsyn om, at de skal redegøre for, hvordan de har samarbejdet med advokatfirmaet, skriver DR.
"Senest den 15. april skal vi modtage en opdatering fra jer angående interessante forhold eller forbindelser, som I finder ved jeres undersøgelse," står der ifølge Financial Times i brevet ifølge DR.