FinansWatch

Huspriserne i hovedstaden trak fra resten af Danmark

Huspriserne i København steg sidste år med 9,6 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.

Både huse og lejligheder i København steg mere end i resten af landet i 2015.

Sidste år var et fremragende et af slagsen at være boligejer i. Priserne steg over hele landet for både lejligheder og huse. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

"2015 blev det bedste år på boligmarkedet siden finanskrisen og den efterfølgende boligkrise, og det har haft positiv effekt på priserne - en effekt, som vores eget prisindeks allerede har vist," skriver ejendomsmæglerkæden Homes Relationschef, Mads Ellegaard.

Husejere kunne i gennemsnit glæde sig over, at priserne steg med 6,2 pct. i 2015. Bedst er det gået i hovedstaden, hvor huspriserne steg med markante 9,6 pct. Den mindste fremgang blev noteret i Syddanmark, hvor huspriserne steg med 3,7 pct.

Samme vej gik det for markedet for ejerlejligheder. Gennemsnitligt steg prisen på en lejlighed med 11,4 pct. sidste år.

Også for lejlighedsmarkedet er det gået bedst i hovedstaden, hvor priserne steg med 13,2 pct. Her agerer Midtjylland den sløve knægt i klassen med en stigning på 4,8 pct.

"Vi venter svagt stigende boligpriser i år, da renten fortsat er ekstremt lavt, og da der fortsat er fremgang i beskæftigelsen, men boligmarkedet bliver ikke samme medvindsfaktor som i starten af 2016," skriver cheføkonom hos Dansk Erhverv Steen Bocian i en kommentar.

Sommerhusmarkedet er i modsætning til huse og lejligheder dog langt fra festligt. Priserne på sommerhuse dykkede med 1,6 procent i 2015.

/ritzau/

 

 

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere