FinansWatch

Medie: Storbørser bliver enige om fusion

En tysk og en britisk børs er endelig blevet enige om rammerne for et giftermål.

Forhandlingerne har været længe undervejs, men nu er Deutsche Boerse og London Stock Exchange Group endelig blevet enige om betingelserne for en fusion. Det skriver Bloomberg News.

Aftalen vil ifølge det amerikanske medie skabe en regulær gigant inden for finansverdenen, da deres samlede værdi vil blive på omtrent 30,5 mia. dollar, hvilket svarer til cirka 205 mia. kr.

Det er tredje gang, Deutsche Boerse har forsøgt at købe London Stock Exchange Group i løbet af 16 år, og heller ikke denne gang er aftalen fuldstændig sikker.

Konkurrenten Intercontinental Exchange har nemlig også indikeret sin interesse for London Stock Exchange, og kommer selskabet med et højere bud, kan Deutsche Boerse blive efterladt ved alteret for tredje gang.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere