FinansWatch

Græske banker efterforskes af ECB

To græske banker granskes af ECB for uregelmæssigheder.

Foto: Petros Karadjias/AP/POLFOTO

Piraeus Bank og Attica Bank, der er to af Grækenlands største banker, er kommet i søgelyset hos Den Europæiske Centralbank, ECB, på grund af uregelmæssigheder i bankernes seneste kapitalrejsning. Det skriver Financial Times.

Sagen stammer fra november, hvor fem græske banker fik besked på at rejse kapital for at leve op til ECB's krav og derfor udstedte aktier for samlet 7 mia. euro, svarende til mere end 50 mia. kr. Men hvor tre af bankerne oplevede stor interesse fra investorer, havde Piraeus og Attica store problemer med at leve op til deres respektive mål på henholdsvis 1340 og 750 mio. euro.

"Det er langt fra første gang, at en græsk bank har brugt tvivlsomme metoder for at gennemføre en rekapitalisering," siger Andreas Koutras, der er direktør hos ITC Markets, til Financial Times.

Piraeus Bank måtte have hjælp fra to rivaliserende banker og et familieejet græsk konglomerat for at kunne lukke et hul på godt 500 mio. euro, skriver Financial Times.

Attica Bank efterforskes desuden for at have modtaget ulovlig statsstøtte, da pres fra den græske regering efter sigende skal have fået direktørerne hos to statskontrollerede selskaber til at deltage i bankens kapitalrejsning med samlet godt 30 mio. euro.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

PFA sælger stort domicil i Esbjerg

Pensionsselskabet PFA sælger domicil på 5800 kvm til velhaveren Erik Bank Lauridsen i millionhandel. Ejendommen skal laves om til moderne boliger.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere