FinansWatch

Lidt bedre tal for dansk økonomi

BNP voksede mere end ventet i fjerde kvartal og ledigheden faldt i januar med 4,4 pct.

Den danske økonomi voksede i fjerde kvartal af 2015, da bruttonationalproduktet (BNP) i sæsonkorrigerede tal gik frem med 0,2 pct. sammenlignet med tredje kvartal.

Det viser en foreløbig opgørelse fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Udviklingen var stærkere end ventet af økonomerne, som havde regnet med en fremgang på 0,1 pct. ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg News.

Åå årsbasis voksede det danske bruttonationalprodukt med 0,6 pct., mens økonomerne her havde regnet med en fremgang på 0,4 pct.

Tallet for tredje kvartal blev samtidig nedrevideret til et fald på 0,5 pct. sammenlignet med andet kvartal mod en tidligere opgjort tilbagegang på 0,4 pct.

"Der var svag vækst i både forbrug og eksport, mens der var en større vækst i investeringerne. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt," skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse.

Usikkerheden på BNP-væksten opgøres til plus/minus 0,5 pct.point, oplyser Danmarks Statistik.

Samtidig viser nye tal, at arbejdsløsheden i Danmark, målt på bruttoledigheden, var på 4,4 pct. i januar, hvilket er uændret i forhold til måneden før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ledigheden er dermed lavere end ventet ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News, der ventede 4,5 pct.

Statistikken viste et faldt i det samlede antal bruttoledige på 2200 til 155.800 i måneden.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

PFA satser over halv milliard på Amager-projekt

Pensionsselskabet køber industrivirksomheds ejendomme og forbereder bolig- og kontorplaner, selvom lokalplan ikke er på plads. Selv hvis det glipper, kommer vi ikke til at gå tomhændede fra investeringen, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til EjendomsWatch. Datterselskab i Thylander Gruppen er med som udvikler.

Prisportal skulle skærpe konkurrencen – men kun få boligejere bruger den

Regeringen lancerede sidste år prisportalen Tjek Boliglån for at skærpe konkurrencen på realkreditmarkedet. Men de danske boligejere har endnu ikke for alvor taget muligheden til sig, viser nye tal. Forbrugerrådet kræver andre tiltag på bordet, og Socialdemokratiet vil have minister til at redegøre for, hvad man har gjort for at fremme kendskabet til hjemmesiden.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere