FinansWatch

Nye investorer tiltrækkes af billige bankobligationer

Den seneste tids prisfald i flere bankers coco-obligationer har fået nye investorer til at søge mod bankobligationerne.

Foto: Jens Meyer/AP/POLFOTO

Nye investorer har fået mod på at investere i bankerne såkaldte coco-obligationer efter den seneste tids prisfald på obligationstypen. Det skriver Financial Times.

Coco-obligationer er hybrid kernekapital i bankerne, og priserne på obligationerne har handlet usædvanligt lavt, efter der en overgang var tvivl om, hvorvidt Deutsche Bank ville komme i nærheden af ikke at være i stand til at opfylde EU's kapitalkrav, og banken dermed ikke ville kunne betale investorerne bag coco-obligationerne rente.

"Selv hvis du forestiller dig det mest drakoniske scenarie, så mener jeg bare ikke, at risiciene forbundet med de her virksomheder retfærdigør så lave priser," siger Bill Scapel, portfoliomanager ved den amerikanske kapitalforvalter Cohen & Steers, til Financial Times.

Chefen for analyse af finansielle instrumenter i JP Morgan, Roberto Henriques, udtaler derudover til avisen, at det er hans opfattelse, at de investorer, der pt. kigger på at investere i coco-obligationer, ikke tidligere har haft fokus på netop den type investering før.

Forsiden lige nu

19-årig sønderjyde blev tiltrukket af finanssektorens åbne døre

DERFOR LOKKER FINANSERNE: Kun fantasien sætter grænser for den 25-årige bankrådgiver René Andersen, der på seks år er gået fra elev, til privatrådgiver og nu til erhvervskunderådgiver i Kreditbanken. "Jeg har svært ved at forestille mig, at der er et andet sted, det er mere spændende at være," siger han i FinansWatchs nye serie om unges vej ind i finansbranchen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere