FinansWatch

Home accepterer millionbøde for boykot

En ledende medarbejder i den Danske Bank-ejede ejendomsmæglerkæde har desuden fået en personlig bøde.

Home har boykottet Boliga-ejendomsportalen. Det koster nu en millionbøde.

Ejendomsmæglerkæden Home, der er ejet af Danske Bank, har accepteret en bøde på 3,75 mio. kr. i en sag om boykot af boligportalen Boliga.

Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, eller Bagmandspolitiet, i en pressemeddelelse.

Udover millionbøden til Home har også en ledende medarbejder i ejendomsmæglerkæden modtaget en personlig bøde på 25.000 kr.

”Det er vigtigt med fair play på ejendomsmæglermarkedet. Det er af stor betydning for de mange danskere, der er i berøring med ejendomsmæglerbranchen. I den konkrete sag er der tale om en grov overtrædelse, og det afspejler bødens størrelse også. Jeg er glad for, at vi nu er kommet et skridt videre med en del af dette vigtige sagskompleks. Nu er det op til de øvrige virksomheder at tage stilling til, om de ønsker, at der skal føres en sag ved domstolene, der som bekendt har det sidste ord,” udtaler statsadvokat Morten Niels Jakobsen, der er chef for Bagmandspolitiet, i en pressemeddelelse.

Sagen om boykot af Boliga omhandler ikke bare Home, men også Danbolig, Nykredit Mægler, EDC, Realmæglerne, Danske Selvstændige Ejendomsmæglere og en række ledende medarbejdere, som alle har fået bødeforlæg, skriver Bagmandspolitiet.

Ifølge anklagemyndigheden tog sagen udgangspunkt i en aftale fra 2009 mellem Dansk Ejendomsmæglerforening og de forskellige ejendomsmæglerkæder om en boykot af Boliga for at undgå konkurrence med Boligsiden, som ejendomsmæglerne selv står bag. I 2012 påbød Konkurrencerådet de forskellige parter at droppe boykotten, og siden blev sagen overladt til Bagmandspolitiet, der har uddelt flere bøder til de involverede.

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere