FinansWatch

Stor kinesisk udlånsvækst vækker glæde og bekymring

Stigende kinesisk udlån både beroliger og vækker bange anelser.

Det samlede udlån i Kina steg markant i januar, og det både beroliger og bekymrer, mener seniorøkonom i Jyske Bank Kim Fæster.

"Det er ganske afgørende for den kinesiske vækst, der er meget afhængig af kreditgivningen. På lidt længere sigt er det også bekymrende, fordi låntagningen stiger alt for stærkt i forhold til betalingsevnen," konstaterer seniorøkonomen i et notat.

Han hæfter sig ved, at udlånet til den private sektor på ingen måde vidner om afmatning, eller om at bankerne har strammet op på betingelserne for at yde kredit. Men mens det lover ganske godt på den korte bane, så kan det give problemer på længere sigt, da en øget gældsætning kan sende Kina ud i en hård landing.

Ser man på låntagningen siden finanskrisen, så er den eksempelvis steget med 300 pct., mens indkomsten kun er steget halvt så meget, påpeger Jyske Bank-økonomen.

I januar formidlede bankerne nye lån for samlet 2510 mia. yuan mod 598 mia. yuan i december. De nye lån lå langt over det ventede niveau på 1900 mia. yuan ifølge en undersøgelse fortaget af Bloomberg News. Det samlede udlån, hvor man medregner blandt andet udenlandske valutalån, virksomhedsobligationer og aktiefinansiering, steg med 3420 mia. yuan mod ventet 2200 yuan.

Ser man på de kinesiske virksomheders lån i dollar, så er de for nedadgående for syvende måned i træk. Det vidner ifølge Jyske Bank om, at de kinesiske virksomheder venter en yderligere svækkelse af den kinesiske yuan, der efter en svækkelsesperiode har gjort dollarlånene dyrere.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Fra DTU og MIT til næstkommanderende i Sparinvest

Sparinvests kronprins har altid vidst, hvad han ville. Alligevel har den ingeniøruddannede investeringschefs karriere langt fra fulgt den slagne vej. Allerede i 1996 foretog han et markant sporskifte. Det blev definerende for resten af mit liv, fortæller han til FinansWatch.

19-årig sønderjyde blev tiltrukket af finanssektorens åbne døre

DERFOR LOKKER FINANSERNE: Kun fantasien sætter grænser for den 25-årige bankrådgiver René Andersen, der på seks år er gået fra elev, til privatrådgiver og nu til erhvervskunderådgiver i Kreditbanken. "Jeg har svært ved at forestille mig, at der er et andet sted, det er mere spændende at være," siger han i FinansWatchs nye serie om unges vej ind i finansbranchen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere