FinansWatch

Nationalbanken: Fire forrygende aktieår

Det har været glade tider for aktionærerne, konkluderer Nationalbanken i ny opgørelse.

Danske børsnoterede selskaber gav et samlet aktieafkast på 34 pct. i 2015. Det skriver Nationalbanken i en meddelelse, drevet frem af Novo Nordisk, hvor udbytter og værdistigninger i alt nåede 300 mia. kr. i løbet af året. Andre selskaber som Vestas, Pandora og Genmab gav også solide værdistigninger i 2015 og sammenlagt er året med til at give Nationalbanken anledning til at kalde de sidste fire år for "forrygende."

"Det danske aktiemarked har haft fire forrygende år. De større danske børsnoterede selskaber har samlet set givet et afkast på 151 pct. siden begyndelsen af 2012," skriver Nationalbanken.

Halvdelen af de større børsnoterede selskaber med en markedsværdi over en mia. kr. har mindst fordoblet værdien i perioden.

"Ved udgangen af 2015 var den samlede markedsværdi af børsnoterede danske aktier på 2.427 mia. kr., hvoraf alene de fem største børsnoterede selskaber – Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank, Coloplast og Vestas – tegnede sig for 59 pct. af markedsværdien," skriver Nationalbanken.

 

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere