FinansWatch

Medie: Norsk statsminister indkalder til olie-krisemøde

Norges statsminister har indkaldt blandt andre landets finansminister og centralbankchef i krisemøde på grund af det voldsomme fald i oliepriserne.

Foto: Harald Pettersen - Statoil

Norges statsminister, Erna Solberg, har mandag formiddag indkaldt finansminister Siv Jensen og chefen for Norges Bank, Öystein Olsen, og en række fremtrædende cheføkonomer, til et ekstraordinært krisemøde om effekten af de markant faldende oliepriser på norsk økonomi. Det skriver erhvervsmediet di.se.

Den norske regering indkaldte også til et krisemøde i januar 2015, hvor olieprisen var faldet til omkring 50 dollar pr. tønde. Nu ligger prisen på omkring 30 dollar pr. tønde råolie.

"Der er mange usikkerhedsfaktorer i norsk økonomi, og det er vigtigt for mig at søge råd på nogle af de tunge økonomiske områder," sagde den norske statsminister ifølge di.se i fredags til den norske avis Dagens Näringsliv.

Handelsbanken i Norge vurderer, at formålet med mødet er at overbevise Norges Bank at der er brug for at hjælpe den norske økonomi ved at lempe på pengepolitikken. I øjeblikket er den ledende rentesats på 0,75 pct., og Norges Bank har tidligere signalleret at man er parat til at sænke renten.

Det er vurderet, at omkring 30.000 stillinger er forsvundet i olieindustrien på grund af prisfaldene. Omvendt, så har et fald i den norske krones værdi på ca. 15 pct. over for euroen været med til at hjælpe norske eksportvirksomheder.

 

Forsiden lige nu

Letland suspenderer korruptionsanklaget centralbankchef

Den korruptionsanklagede lettiske centalbankchef, Ilmārs Rimšēvičs, er blevet suspenderet fra sin post. Der er desuden kaldt en vikar ind til det næste møde i ECB's styrende råd, hvor Rimšēvičs også har en plads.

BRF henter størstedelen af lån til private som bankboliglån

Boligejerne i Jyske Bank-koncernen vælger i langt højere grad bankboliglån end de traditionelle realkreditlån, fortæller BRF Kredits adm. direktør Carsten Tirsbæk Madsen. Fremadrettet ventes udlånsvæksten at aftage, dog med fortsat størst vækst i belåning af ejerboliger - også selvom der ikke kan hentes flere lån i Totalkredit.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere