FinansWatch

Tobakskæmpe går endelig på børsen

Scandinavian Tobacco Group vil på børsen efter langt tilløb. Det skriver virksomheden i en meddelelse til markedet.

Foto:PR Foto: PR

Scandinavian Tobacco Group går på børsen efter langt tilløb. Planerne blev afsløret tilbage i 2014, og nu er virksomheden klar til at sælge 40 pct. af aktierne, fremgår af en meddelelse fra virksomheden.

Virksomheden har sammen med ejerne valgt bankerne Carnegie, Nordea, JP Morgan og Deutsche bank til at stå for noteringen.

"Den planlagte børsnotering forventes at bestå af et salg af op til 40 pct. af de eksisterende aktier, ligeligt fordelt mellem koncernens to aktionærer, Swedish Match Cigars Holding AB og de to danske fonde Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond via Skandinavisk Holding II A/S," fremgår af meddelelsen.

Manøvren skal løse en ejerstrid, hvor de svenske ejeregerne vil ud af ejerskabet, mens man har skubbet planerne foran sig, da Scandinavian Tobacco Group (STG) overraskende mistede sin topchef Anders Colding Friis til Pandora, efter at børsplanerne var meldt ud. Dette satte planerne i stå i måske et år. Men allerede i 2014 så flere store investorer med ATP i spidsen god plads på markedet til en notering af selskabet.

Hos STG siger bestyrelsesformand Jørgen Tandrup.

"Den planlagte børsnotering er kulminationen på den rejse, vi påbegyndte i 2010, da vi skabte en stor, globalt førende virksomhed med en varemærkeportefølje inden for cigarer, pibetobak og finskåren tobak. Siden da har ledelsen igangsat implementeringen af en række tiltag, der udstikker en ny strategi for vores varemærkeportefølje, forbedrer produktionsprocesserne og tilpasser produktionskapaciteten," siger Tandrup og tilføjer, at han nu ser en bred vifte af muligheder for at skabe vækst i virksomheden samt en stærk platform til at agere som konsolidator i en fragmenteret branche.

"Jeg glæder mig over at være formand for Scandinavian Tobacco Group, og jeg er overbevist om, at selskabet med sine over 8.000 dedikerede medarbejdere over hele verden er meget stærkt positioneret til at gennemføre sin strategi for fremtiden. Jeg glæder mig meget til at følge selskabet gå på børsen og til at byde nye aktionærer velkommen til at tage del i Scandinavian Tobacco Groups udvikling."

Tobakskæmpe om børsnotering: "Der er ikke truffet afgørelse"

Medie: Næste store børsnotering kan være tæt på

Forsiden lige nu

PFA sælger stort domicil i Esbjerg

Pensionsselskabet PFA sælger domicil på 5800 kvm til velhaveren Erik Bank Lauridsen i millionhandel. Ejendommen skal laves om til moderne boliger.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere