FinansWatch

Asien: Aktierne genvinder tabt terræn under kraftig handel

De asiatiske aktier stiger fredag morgen under stor handel og genvinder en smule tabt terræn efter en skrækkelig uge.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,3 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser. Indekset er faldet 6 pct. de seneste fire dage og er på vej mod den værste uge siden 2011.

De kinesiske myndigheder har afsluttet 7 dages gradvise svækkelser af landets yuan, hvilket fik markederne til at vende rundt og sende aktierne i vejret under stor volatilitet.

Kinas centralbank, People's Bank of China, har sat yuans referencekurs over for dollar 0,02 pct. stærkere end torsdag, i 6,5636 yuan per dollar. Dermed er syv dages gradvise svækkelser af yuan afsluttet, og det har beroliget investorerne en smule efter torsdagens markante kursfald på 7 pct.

"Der er ingen der, kan afgøre hvad den kinesiske regering forsøger at opnå. Retningen er i det mindste at prøve at stabilisere markedet. Du er nødt til at have en vent-og-se-tilgang," siger Liu Yang, forkvinde for Atlantis Investment Management, til Bloomberg News.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,3 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger fladt. Det australske ASX-200-indeks falder med 0,4 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,6 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,5 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 2,6 og 2,9 pct. Handlen i de kinesiske aktier blev torsdag afbrudt, da markedets lukkemekanisme trådte i kraft ved kursfald på 7 pct. Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 1,1 pct.

Handelsvolumen er høj på mange af regionens børser, og Hang Seng og Nikkei ligger blandt andet mere end 50 pct. højere end den gennemsnitlige handelsvolumen for de seneste 30 dage.

Forsiden lige nu

19-årig sønderjyde blev tiltrukket af finanssektorens åbne døre

DERFOR LOKKER FINANSERNE: Kun fantasien sætter grænser for den 25-årige bankrådgiver René Andersen, der på seks år er gået fra elev, til privatrådgiver og nu til erhvervskunderådgiver i Kreditbanken. "Jeg har svært ved at forestille mig, at der er et andet sted, det er mere spændende at være," siger han i FinansWatchs nye serie om unges vej ind i finansbranchen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere