FinansWatch

Græske banker afpresset af hackere

Banker i Grækenland er under belejring af it-kriminelle, der kræver en klækkelig løsesum.

Hackere forsøger at afpresse tre græske banker for tredje gang på fem dage og kræver omkring 50 mio. kr. i bitcoin i løsesum.

Det skriver Financial Times.

Hackerne har truet med helt at nedlægge de tre unavngivne bankers hjemmesider, hvis bankerne ikke betaler 20.000 bitcoin, omtrent 52 mio. kr., i løsesum. De første tre angreb har haft held til at forstyrre bankernes transaktioner i kortere perioder, men kundernes informationer har været beskyttet.

Gruppen, der kalder sig Armada Collective, fremsatte kravet efter første angreb torsdag, og har efterfølgende udført flere angreb i weekenden og mandag, mens eksperter fra både græsk politi og landets centralbank har overvåget bankernes computersystemer.

"Ingen banker svarede på denne afpresning, så de samme hackere prøvede igen over weekenden og mandag. Men vi havde styrket vores forsvar i mellemtiden, så der var ingen forstyrrelser," sagde en græsk embedsmand mandag ifølge Financial Times.

En række virksomheder i Grækenland har tidligere været under angreb fra en gruppe, der kalder sig Armada Collective, mens gruppen angiveligt også har angrebet email-serviceudbydere i Schweiz.

 

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs