FinansWatch

Dong skal børsnoteres inden for halvandet år

Dong Energy planlægger at lade sig børsnotere inden for de næste 18 måneder, oplyser selskabet i en meddelelse.

Foto: Dong Energy

Dong Energy skal introduceres på børsen inden for de næste 18 måneder, hvis situationen på markedet tillader det.

Børsnoteringen skal ske så hurtigt som muligt, og ledelsen går nu i gang med at forberede processen, oplyser energiselskabet i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at undersøge muligheder for at introducere Dong Energy på børsen blev truffet af aktionærerne i forbindelse med kapitaltilførslen i februar sidste år, hvor Goldman Sachs, ATP og PFA Pension skød et milliardbeløb i selskabet. Planen for en børsnotering af Dong har haft en deadline i 2018. Dermed kommer bliver det altså muligt at købe sig ind i ejerkedsen af Dong minimum et år før sidste skæringsdato.

Meddelelsen kommer, efter forligskredsen omkring en børsnotering af Dong i dag har holdt møde. Det er blevet besluttet, at den danske stat selv efter børsnoteringen beholder størstedelen af aktierne i selskabet frem til 2020. Det er desuden planen at frasælge en stor del af Dongs rør- og distributionsnet til Energinet.dk.

Finansminister: Børsnotering gør det lettere at skaffe kapital

For at forberede børsnoteringen går selskabet nu i gang med at forberede en række strategiske tiltag:

• Dong Energy skal frem mod en børsintroduktion fortsætte med at styrke sin position som et bredt forankret grønt energiselskab i verdensklasse, baseret på førende kompetencer inden for havvind og biomasse samt inden for distribution og salg forankret i DONG Energy’s danske hjemmemarked.

• Dong Energy’s E&P forretning opererer under strukturelt anderledes markedsvilkår, som for øjeblikket er kendetegnet ved et markant fald i oliepriserne henover de seneste 12 måneder. Der er blevet udarbejdet en plan med henblik på at tilpasse selskabets E&P-forretning til de nye markedsvilkår. Bestyrelsen og direktionen vil have fuldt fokus på, at denne plan bliver gennemført med succes.

• Dong Energy vil gennemføre et strategisk review af  selskabets E&P-forretning med henblik på at beslutte, hvordan man bedst kan positionere E&P fremover.

ATP ville fortsætte forhandlinger om Dong-aktier

Gennembrud for tyske investorer i danske alternative investeringer

Dong Energy beroliger pensionskasser efter britisk støttehug

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs