FinansWatch

Avis: Tidligere FS-kunder presses af ny ejer

Hedgefonden Cerberus, som købte en række lån fra Finansiel Stabilitet, går hårdt til kunderne og kræver penge eller konkursdekret, lyder det fra berørte kunder.

Ifølge dagbladet Børsen får de tidligere Finansiel Stabilitet-kunder, der blev solgt til den amerikanske fond Cerberus, ikke særlig lang snor hos den nye ejer.

Fonden er kendt for at købe pressede aktiver for at realisere værdierne. Og de 360 kunder med fordringer for 7,5 mia. kr. får ifølge Børsen et valg fra den nye ejer: Betal eller gå konkurs.

I avisen nævnes virksomheden Linderberg Group, der skulle stille med 130 mio. kr. inden for to måneder for at komme fri af Cerberus.

"Jeg ser salget som en skidt løsning for det danske samfund. Selv om man solgte til højest bydende, koster det masser af arbejdspladser, eksport, og andre banker kan få massive tab på grund af konkurser, der kunne være undgået ved at udvise større tålmodighed," siger bestyrelsesformand i Linderberg Jens D. Løgstrup til Børsen.

 

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere