FinansWatch

»Det her er ikke godt, vi må hellere købe noget guld«

Guld er den sikre havn, når stormen raser på finansmarkederne. Torsdag ramte guldprisen nyt højepunkt.

guld
Foto: KRABBE LARS

Når der er uro, stiger guldpriserne.

Derfor har prisen taget et gevaldigt hop i begyndelsen af det nye år og ligger nu på højeste niveau siden maj 2013 på 268 kr. pr. gram.

Og tror man, krisetiderne fortsat vil kradse, kan guld være en fornuftig investering, mener chefanalytiker Dennis Lindberg fra Sequoyah, en af landets største grossister af rå-guld til detailhandlen.

»Når alting går ad helvede til, er guld godt at have. Folk tænker: "Det er ikke godt det her, vi må hellere købe noget guld",« siger han.

Han fortæller, at tommelfingerreglen er, at jo mere uro der er på markedet, des højere bliver guldpriserne.

Valutafnidder

Og uro er der nok af. Sidste uges valutafnidder i Schweiz, uroen i Ukraine og mødet i den europæiske centralbank, ECB, torsdag er alt sammen begivenheder, der kan få stor indflydelse på guldprisen.

Forklaringen er relativ simpel.

»Guld er en mangelvare. For at sætte tingene i perspektiv fylder den mængde fysiske guldreserver, der til dato er opgjort i hele verden, i grove træk kun ca. tre olympiske swimmingpools. Kun én pct. af det handlede guld eksisterer nemlig fysisk. Resten er "papir"-guld,« siger Dennis Lindberg.

Nu om dage køber man ofte et certifikat for en mængde guld, men man får ikke selve guldet. Det bliver i stedet opbevaret i depoter rundt om i verden. Tendensen i dag er nemlig, at man holder guldet tæt på kroppen, fortæller Dennis Lindberg.

»Mange lande vil have deres guldreserver hjem nu her. Andre lande køber. Kina alene køber mere guld, end der bliver udvundet hvert år og er verdens absolut største opkøber af guld. Men man får ikke at vide, hvad de vil bruge det til,« siger han.

Guld er en måde at opbevare penge på, hvis økonomien bryder sammen, fortæller han.

Men hvad er det egentlig, man får for sine penge?

Guld er lidt en mytisk størrelse, som gennem historien altid har været anvendt som betalingsmiddel. Det har den rette sammensætning af både sjældenhed og brugbarhed i modsætning til eksempelvis diamanter, og derfor finder det ofte plads i finansielle porteføljer, fortæller investeringsdirektør i Saxo Bank, Teis Knuthsen.

Guld forgår ikke

»Guld forgår ikke, der er ikke meget af det, og man kan arbejde med det. Diamanter er for svært at bruge som betalingsmiddel,« siger han.

Der er udvundet mellem 150.000 og 170.000 tons guld i verden, lige siden egypterne begyndte at grave efter det for mere end 4.000 år siden. 60 pct. er udvundet efter 1950. Mellem 48 og 49 pct. af alt guld er lavet om til smykker.

Men selvom guld er sjældent og en sikker havn, hvis verden bryder sammen, er dagens priser for dyre, mener Teis Knuthsen.

»Guld er kun noget værd, fordi vi mennesker synes, det har en værdi. Det er helt uproduktivt, betaler intet udbytte og giver nul renter. Man køber guld som en sikker opbevaring og som alternativ til penge. Derfor er priserne stadig alt for høje i forhold til andre ting i markedet,« siger han.

Han spår, at guldpriserne vil stige i første del af året, for herefter at falde til et betydeligt lavere niveau end det er i dag.

 

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere