FinansWatch

Nordeas rigmandskunder betaler dyrt for specialprodukter

Nordea sælger i massevis af komplicerede finansielle produkter i form af strukturerede obligationer til velhavende private banking-kunder.

Men kritikere mener, at produkterne er unødvendige, alt for komplekse for kunderne at gennemskue og at Nordea tager en alt for høj pris. Det skriver dagbladet Børsen.

"De investorer, som jeg har set have de her produkter, de bør slet ikke have dem. De skal sætte deres sparepenge i noget andet," udtaler Rune Wagenitz Sørensen, partner i formueforvalteren Miranova, til dagbladet Børsen.

Rune Sørensen har oplevet, at møde kunder, der havde op mod en femtedel af deres formue investeret i yderst komplekse finansielle produkter.

Derfor har Miranova forsøgt at danne et overblik over markedet for strukturerede obligationer, der ved udgangen af 2014 var på omkring 18 mia. kr.

Flere kritikere, som professor i økonomi ved Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen, mener, at de enkelte elementer i de komplekse

produkter ikke kan retfærdiggøre produkternes pris. En undersøgelse, han foretog for få år siden, viste, at investorerne i snit betalte 6 pct. for meget.

Nordea er ikke den eneste bank i Danmark, der sælger de komplekse produkter, men er med 75 pct. af markedet den absolut største spiller.

 

/ritzau/FINANS

 

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere