FinansWatch

Spiir slipper for kritik fra Forbrugerombudsmanden

Onlinetjenesten Spiir har løbende adgang til brugernes bankoplysninger, men de er tilsyneladende ikke umiddelbart i fare for misbrug.

Den gør det nemmere at få overblik over, hvor stor en del af rådighedsbeløbet der går til mad, tøj, tant og fjas. Men for at gøre det skal onlinetjenesten Spiir have løbende adgang til brugernes bankoplysninger.

Det har der tidligere været kritik af fra bl.a. bankerne, og i marts meldte Jyske Bank tjenesten til politiet og Forbrugerombudsmanden.

Politi kvitter anmeldelse mod Kolind-selskab

Allerede i april afviste politiet sagen, mens Forbrugerombudsmanden i dag har meddelt, at sagen er afsluttet uden kritik til følge.

"Forbrugerombudsmanden finder, at det vil være i strid med god markedsføringsskik at bede forbrugere udlevere personlige bankoplysninger, der kan bruges til pengeoverførsler, hvis der er mulighed for misbrug af oplysningerne. Det kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag, om der i den konkrete sag er en sådan misbrugsmulighed," står der i en meddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

Hører under Datatilsynet

Forbrugerombudsmanden mener i stedet, at sagen hører under Datatilsynetet.

"I den konkrete sag kan Forbrugerombudsmanden ikke afgøre, om der er mulighed for misbrug. En vurdering af, om en privat virksomhed indhenter, opbevarer og behandler data sikkert, hører under Datatilsynet."

Ifølge en kontorchef fra Forbrugerombudsmanden skal der være foregået konkret misbrug, før der kan være anledning til at udtale kritik.

”Det er vigtigt, at Spiir opbevarer kundernes oplysninger sikkert. I den konkrete sag har det ikke været muligt for os at afgøre, om der er mulighed for misbrug. Såfremt vi konstaterer et misbrug, så vil det være i strid med god markedsføringsskik,” siger Benedikte Havskov Hansen, der er kontorchef hos Forbrugerombudsmanden, i en pressemeddelelse.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere