FinansWatch

Banker i Sverige fjerner aldersgrænse på betalingskort

To svenske banker har valgt ikke have aldersgrænser på debetkort. Samtidig er aldersgrænserne i andre svenske banker væsentligt lavere end i Danmark. Men sammen med de lave aldersgrænser følger flere gebyrer.

Ifølge di.se udsteder to banker i Sverige betalingskort uden aldersgrænser. Det betyder, at børn uanset alderen kan få et betalingskort med deres forældres accept, som de kan bruge i automater og i butikker.

Sammen med betalingskortene følger der hos Swedbank, der har fjernet aldersgrænsen, et gebyr på efter de første 12 hævninger eller betalinger på kortet, på 5 SEK. pr. hævning. Hos SEB, der også har fjernet aldersgrænserne, er der ingen gebyrer.

Men også andre banker har lave aldersgrænser. Hos Nordea i Sverige hedder aldersgrænsen 11 år, mens det ved Handelsbanken hedder 9 år. Samtidig følger der hos Handelsbanken gebyrer på 10 SEK på hævninger i automater efter de første 16 hævninger. Ydermere koster kortet 195 SEK om året.

Det møder kritik fra økonom Claes Hemberg fra Avanza Bank, der til di.se siger:

"Dette er en temmelig grim taktik af bankerne. Det er et trick for at styre forbrugerne væk fra pengeautomater, der koster en masse penge for bankerne. I stedet underviser de børn, der ikke har indgroede forbrugsmønstre, til blot at bruge deres kort, fordi det er mere økonomisk for bankerne”

Ifølge di.se kan man også i Skandiabanken i Sverige få et betalingskort fra 13 års alderen.

I Danmark er det en vejledning fra forbrugerombudsmanden på området, der holder aldersgrænsen for kort med pinkode på 13 år. Denne vejledning følger de danske banker.

Samtidig kan de unge danskere, som en bonus, dog se sig fri for de gebyrer, som Swedbank og Handelsbanken i Sverige har.

Forbrugerombudsmanden oplyser dog, at de er ved at se på vejledningen, og at de i øjeblikket arbejder på en revurdering, der måske vil nedbringe aldersgrænsen. Det skyldes udviklingen på området,  hvor der rent teknisk er kommet nye muligheder, men også grundet flere bankfilial lukninger, hvilket gør det sværere for unge at hæve penge. 

Mere fra FinansWatch

Pensionskasser ser smørhul i ny aftale om vindparker

Med en ny type projektfinansiering forsøger PKA og Pensams investeringsplatform, AIP, at finde et attraktivt hul i spændingsfeltet mellem den stigende konkurrence blandt udlånere og den faldende grad af statsstøtte for vedvarende energi.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs