FinansWatch

Internationalt: Standard Chartered indgår forlig i USA

Standard Chartered har indgået et forlig med de amerikanske myndigheder i sagen om manglende compliance, og Citigroup overvejer at sælge sin bank i Japan. Her er det internationale overblik.

Foto: Colourbox

Standard Chartered indgår forlig i USA

Standard Chartered har indgået et forlig med de amerikanske myndigheder, blandt andet indebærer, at banken skal betale 300 mio. dollar i bøde, skriver New York Times. Det skyldes, at banken ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig mod, at kunderne kunne hvidvaske penge gennem dens amerikanske forretning.

 

Citigroup overvejer at sælge i Japan

Citigroup overvejer at sælge sin forbrugerbank i Japan fra, skriver Bloomberg News på baggrund af oplysninger fra anonyme kilder. Banken har henvendt sig til flere japanske virksomheder for at undersøge, om de har interesse i at købe den japanske forbrugerbank.

 

Wells Fargo vil fordoble sin kapitalforvaltning

Wells Fargo har store ambitioner for sin forretning inden for kapitalforvaltning. Banken vil fordoble størrelsen på enheden til en billion dollar i løbet af de kommende 10 år, skriver Wall Street Journal. Det skal blandt andet ske ved hjælp af opkøb og mere aggressivt salg til store investorer.

 

Taiwans forsikringsselskaber søger nye investeringer

Forsikringsselskaberne i Taiwan leder i øjeblikket efter nye investeringer, så de kan få større afkast på de 580 milliarder dollar, de har i aktiver, skriver Bloomberg News. Myndighederne har i løbet af de seneste år slækket reglerne for, hvad forsikringsselskaberne må investere i, og det får dem til at lede efter nye typer af investeringer.

 

Bank of China forventer flere dårlige lån

Bank of China har fordoblet det beløb, det har sat til side til at dække dårlige lån, fordi den økonomiske vækst er faldet til det laveste niveau i fem kvartaler. Det skriver Bloomberg News. Banken satte i andet kvartal 12,7 mia. yuan af til dårlige lån, og det svarer til omtrent 11,5 mia. kroner.

Mere fra FinansWatch

LB Forsikring: Prisstigning på Tesla var en fejl

Det er sværere at værdisætte Teslaer, og trods ambitioner om billigere forsikringer på grønne elbiler, har LB Forsikring hævet priserne på større elbiler. Men prisstigningen var en fejl, erkender selskabet.

Sampension udpeger ESG-chef

Et større fokus på ansvarlige investeringer får Sampension til at udpege en ESG-chef. Han kommer fra en intern stilling i huset, hvor han indtil nu har været Chief Legal Officer.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs