FinansWatch

Nets: Direktør-farvel har intet med skandale at gøre

Nets sendte sent fredag eftermiddag en meddelelse ud om, at deres direktør Mette Kamsvåg stoppede. Men det har intet med Se & Hør skandalen at gøre, skriver formanden til Børsen.

Når selskaber sender meddelelser ud sent fredag eftermiddag, skyldes det som regel, at de ikke ønsker at nogen lægger særlig meget mærke til dem.

Således gik det da også for sig i fredags, hvor Nets meddelte, at de udskiftede deres nuværende direktør Mette Kamsvåg med virksomhedens finansdirektør, danskeren Bo Nilsson.

Nets skifter adm. direktør 

FinansWatch forsøgte efterfølgende at få en kommentar fra selskabets pressechef, men blev mødt med en slukket mobiltelefon.

Nu har Børsen dog fået en skriftlig kommentar fra Nets konstituerede formand Inge K. Hansen, som over for mediet afviser, at Se & Hør skandalen har noget med den pludselige afsked at gøre.

"Mette Kamsvågs opsigelse har ingen relationer til Se & Hør sagen overhovedet. Det vil jeg gerne understrege. Efter at have arbejdet i en lang periode med transaktionen, der blev afsluttet den 9. juli informerede Mette Kamsvåg om, at hun ønskede at træde tilbage. Mette Kamsvåg har besluttet at dette var det rigtige tidspunkt at videregive Nets til en anden chef, og bestyrelsen takker hende for mange års arbejde i selskabet,” skriver den konstituerede formand i en mail til Børsen.

Mette Kamsvåg havde i alt 20 års erfaring med betalingsformidling, mens Bo Nilsson har arbejdet i Nets i et år og fire måneder, og primært har erfaring fra medie- og forlagsverdenen.

I sidste måned afsluttede kapitalfondene Bain Capital og Advent International samt ATP købet af Nets fra en gruppe danske og norske banker, herunder Nationalbanken, for 17 milliarder kr.

Sådan snød tys-tys-kilde Nets' sikkerhedskontrol

Nets isoleret i kamp for hemmeligheder

Sparsomt med it-tilsyn af finansielle virksomheder

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs