FinansWatch

MobilePay ramt af nedbrud

Der er i øjeblikket problemer med den populære betalingsapp fra Danske Bank.

Hvis du forsøger at logge på MobilePay lige nu, er det forgæves.

MobilePay er ramt af tekniske udfordringer, oplyser Danske Bank på deres Facebookside.

"Som de fleste af jer har opdaget, har vi desværre nogle tekniske udfordringer med MobilePay, der rammer mange af vores brugere. Vi arbejder hårdt på at finde fejlen, så I alle kan komme ud og købe en kold is i sommervarmen," skriver Danske Bank på Facebook.

Med betalingsappen kan man sende penge fra et mobilnummer til et andet. En del caféer og butikker er også begyndt at bruge løsningen, som altså i øjeblikket er ramt af nedbrud.

I alt har MobilePay omkring 1,4 mio. brugere. Det er dog ikke alle brugere, som er ramt af nedbruddet.

"Nogle kan godt logge på, mens andre ikke kan. Problemet er blandt andet, at nye brugere ikke kan logge på, og at del eksisterende brugere heller ikke kan komme ind og gennemføre en betaling," siger Kenni Leth, som er pressechef i Danske Bank, til epn.dk.

Danske Bank er ved at finde en løsning på problemet, men ved ikke, hvornår MobilePay igen virker optimalt.

"Der går noget tid endnu. Vi ved ikke hvornår, men i løbet af dagen vil vi have løst problemerne," siger Kenni Leth.Der er i øjeblikket problemer med den populære betalingsapp fra Danske Bank.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs