FinansWatch

Nordea øger resultat i Danmark

Nordea har øget sit driftsoverskud i Danmark i andet kvartal i år sammenlignet med samme periode året før. I forhold til første kvartal i år er der tale om uændret resultatniveau.

Nordea leverede et driftsoverskud på 120 mio. euro i andet kvartal i år mod 89 mio. euro i samme kvartal året før. I forhold til første kvartal er overskuddet fastholdt.

Færre hensættelser til tab og lavere omkostninger er den primære forklaring på resultatforbedringen.

Omkostningerne i kvartalet faldt til 199 mio. euro fra 208 mio. euro, og nedskrivninger på tab blev reduceret til 59 mio. euro fra 77 mio. euro.

Nettorenteindtægterne er fastholdt på samme niveau - 308 mio. euro - som i andet kvartal sidste år, og gebyrindtægterne er øget en smule fra 45 mio. euro til 51 mio. euro.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

LB Forsikring: Prisstigning på Tesla var en fejl

Det er sværere at værdisætte Teslaer, og trods ambitioner om billigere forsikringer på grønne elbiler, har LB Forsikring hævet priserne på større elbiler. Men prisstigningen var en fejl, erkender selskabet.

Sampension udpeger ESG-chef

Et større fokus på ansvarlige investeringer får Sampension til at udpege en ESG-chef. Han kommer fra en intern stilling i huset, hvor han indtil nu har været Chief Legal Officer.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs