FinansWatch

Regnskab: Nordeas nedskrivninger fortsætter fald

Nordeas nedskrivninger og tab på udlån fortsatte med at falde i andet kvartal, hvor den post udgjorde et minus på 135 mio. euro i den skandinaviske bank.

I første kvartal af 2014 nedskrev Nordea for 158 mio. euro, mens tallet i hele 2013 var 735 mio. euro, eller et gennemsnit på 184 mio. euro per kvartal.

Beløbet svarer til kun 0,16 pct. af lånebogen, set på årlig basis, hvilket også er det laveste i lang tid.

"Kreditkvaliteten styrkes fortsat, og for første gang siden tredje kvartal 2011 er nettonedskrivningerne på det 10-årige gennemsnit på 0,16 pct.," bemærker Nordea-topchef Christian Clausen i regnskabet.

Lånetabene var størst inden for de baltiske lande, med en nedskrivningsprocent på 0,63, mens bankdriften i Sverige imponerede med sølle 0,04 pct., og inden for "shipping, offshore og oil services" var der faktisk en tilbageførsel af nedskrivninger i størrelsesordenen 27 mio. euro eller 1,02 pct.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs