FinansWatch

Wells Fargo ramte lige i øjet i andet kvartal

Den amerikanske bank Wells Fargo, der målt på aktiver er den fjerdestørste bank i USA, kom ud af andet kvartal med en bundlinje, der var helt som ventet blandt analytikerne.

Banken realiserede en indtjening per aktie på 1,01 dollar - fuldstændig som ventet i analytikerkorpset ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Det svarer til et samlet nettoresultat på 5,7 mia. dollar.

Resultatet var samtidig en stigning fra 0,98 dollar per aktie i andet kvartal sidste år, men Wells Fargo må dog erkende, at andet kvartal 2014 blev enden på en stime på ellers 17 kvartaler i træk med fremgang i indtjeningen per aktie. I første kvartal blev Wells Fargos indtjening per aktie 1,05 dollar.

Resultatet blev hentet på baggrund af samlede indtægter på 21,1 mia. dollar - en spids over de 20,8 mia. dollar, der var ventet blandt analytikerne.

Wells Fargo-aktien falder med 0,6 pct. til 51,50 dollar i det amerikanske formarked.

Set over hele 2014 er aktien dog den bedst præsterende i KBW-bankindekset, der indeholder 24 amerikanske bankaktier, herunder Wells Fargos største konkurrenter, Citigroup, Bank of America og JPMorgan, der alle afleverer regnskaber for andet kvartal i næste uge. Wells Fargo-aktien er steget med omkring 14 pct. i 2014, mens KBW-indekset samlet er steget 2,3 pct.

/ritzau/FINANS

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere