FinansWatch

Rangvid: Skrappere kreditvurdering kan bremse boligboble

De danske myndigheder bør rette blikket mod England, hvor bankerne er blevet pålagt strammere kreditvurderinger af boligejerne for at undgå overophedning. Det skriver Professor fra CBS Jesper Rangvid i en kronik i Børsen.

I London stiger boligpriserne eksplosivt, og det øger frygten for en fremtidig boligboble. Derfor har Bank of England strammet kravene til boligejerne, så bankerne nu skal vurdere, om boligejerne vil kunne betale lånet, selvom renten stiger med tre procentpoint i løbet af lånets første fem år.

Jesper Rangvid peger på, at der er mange ligheder mellem situationen i England og Danmark, blandt andet lav rente og store prisforskelle på land og by, som gør en sammenligning relevant. Strammere krav til boligejerne være med til at gøre husholdningerne mere robuste overfor fremtidige rentestigninger, og samtidig kan det være en løsning på andelen af afdragsfrie lån, som politikerne og nationalbanken gerne vil mindske andelen af.

”Sådanne vurderinger burde obligatorisk indgå i kreditvurderinger af låntager ved optagelsen af lån samt i undersøgelser af robustheden af det finansielle system,” skriver Jesper Rangvid i avisen.

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Alm. Brand gennemfører emission i dag

Fortegningsemissionen af nye aktier udstedt af Alm Brand for at finansiere købet af den danske del af forsikringsselskabet Codan bliver i dag gennemført.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs