FinansWatch

Avis: MobilePay kan nå 1,6 mio. kunder indenfor et år

Danske Banks populære betalings-app til mobiltelefonen, MobilePay, kommer til at få endnu flere brugere i fremtiden. Det viser en ny rundspørge blandt danske bankkunder, foretaget af Analyse Danmark. Antallet af brugere forudses at nå op på 1,6 mio. inden for et år.

Det skriver dagbladet Børsen.

Rundspørgen er foretaget blandt 5000 danske bankkunder, og den viser, at hver tredje kunde forventer at anvende MobilePay i løbet af de næste 12 måneder. På landsplan svarer det til, at MobilePay vil få 1,6 mio. kunder.

I dag har Danske Bank 1,3 mio. aktive brugere af MobilePay.

"Det er ganske glædeligt. Vi er ganske optimistiske på vegne af MobilePay, der bliver ved med at overgå vores forventninger. Derfor mener jeg bestemt, at 1,6 mio. aktive kunder lyder som et realistisk tal," udtaler Mark Wraa-Hansen, chef for mobile divisionen i Danske bank, til dagbladet Børsen.

Konkurrenten til MobilePay, Swipp, ventes anvendt af 11 pct. af de adspurgte bankkunder i de kommende 12 måneder.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs