FinansWatch

Nykredit henter Nordeas Anders Jensen

Anders Jensen skifter Nordea ud med Nykredit. Nordea henter David Hellemann som afløser.

Foto: Nordea

Der rokeres på nogle af de tungeste poster i dansk bankvæsen. Adm. direktør i Nordea Bank Danmark Anders Jensen skifter til Nykredit, hvor han bliver en del af koncerndirektionen. Han følger dermed efter sin tidligere chef Michael Rasmussen, der sidste år ligeledes skiftede Nordea ud med Nykredit.

Nordea er dog klar med en afløser øjeblikkeligt. David Hellemann tiltræder som ny chef for Banking Danmark. David Hellemann har senest været departementschef i Finansministeriet og tidligere været økonomichef i DR.

Han forlod Finansministeriet tidligere på året for at søge nye udfordringer. Han tiltræder jobbet 6. august og indtil da varetages stillingen af Peter Lybecker, der i offentligheden mest er kendt som bestyrelsesformand i Nets.

Peter Lybecker overtager også titlen som adm. direktør i Nordea Bank Danmark.

Anders Jensen får i Nykredit ansvaret for privatkunder i retailsegmentet. Hans tiltrædelsesdato står som "senest 1. oktober".

"Jeg er meget glad for at byde Anders Jensen velkommen på holdet. Jeg er ikke i tvivl om, at han med sit strategiske og forretningsmæssige fokus vil gøre en stor forskel i Nykredit – til gavn for både kunder og medarbejdere. Retail-området hører sammen med et øget samarbejde med partnerbankerne i Totalkredit til de mest prioriterede indsatser i Nykredit over de næste år," siger Michael Rasmussen, koncerndirektør i Nykredit, i en pressemeddelelse.

Nordea afviser at kommentere ansættelsen yderligere.

Opdateret

Mere fra FinansWatch

Pensionskasser ser smørhul i ny aftale om vindparker

Med en ny type projektfinansiering forsøger PKA og Pensams investeringsplatform, AIP, at finde et attraktivt hul i spændingsfeltet mellem den stigende konkurrence blandt udlånere og den faldende grad af statsstøtte for vedvarende energi.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs