FinansWatch

Mange assurandører lider af farlig stress

Ny undersøgelse viser, at 4 ud af 10 assurandører under Finansforbundet er så stressede, at det går ud over helbredet.

42 pct. af assurandørerne af Finansforbundet lider af helbredstruende stress. Det viser en ny trivselsundersøgelse foretaget af Assurandør Kredsen under Finansforbundet. 

”Det er skræmmende og helt uacceptabelt, at 42 procent af assurandørerne svarer, at de har helbredstruende stress. Det kan ikke være meningen, at folk bliver alvorligt syge af at passe deres arbejde, og vi insisterer på, at stress for alvor kommer på dagsordenen lokalt i de selskaber, hvor problemerne er. Selskaberne er nødt til at indse, at det pres de udsætter assurandørerne for ikke er i orden,” siger Carsten Nielsen, formand for Assurandør Kredsen i Finansforbundet til Nyhedsbrevet Finans.



Undersøgelsen er foretaget blandt 180 assurandører, svarende til hver tiende af Finansforbundets assurandørmedlemmer. De 42 pct. svarer, at de føler sig 'ret meget' eller 'virkelig meget' anspændte, rastløse, nervøse, urolige eller at de simpelthen ikke kan sove om natten, fordi de tænker på problemer i forbindelse med arbejdet hele tiden.

Carsten Nielsen peger blandt andet på flere opgaver, større krav til øget salg og større krav til administrative opgaver som årsager til, at assurandørerne føler sig pressede.

Sidste år foretog Assurandør Kredsen en lignende trivselsundersøgelse. Her viste det sig, at 35 pct. af de adspurgte led af helbredstruende stress.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs