FinansWatch

Investeringsbranchen kæmper fortsat for skatteændring

Det er hørt før, men investeringsforeningernes brancheforening mener fortsat, at det er bydende nødvendigt at ændre skattereglerne for aktieinvesteringer i fonde.

Investeringsforeningsrådet har måske nok skiftet navn til Investeringsfondsbranchen. Men fokusområderne har dog ikke ændret sig meget af den grund.

Brancheorganisationen har på sit årsmøde, i lighed med sidste år, brugt stor energi på at argumentere for ændringer af de danske skatteregler.

"Skattereglerne betyder, at det danske marked er domineret af danske udbydere. Men vi hører interesse fra de udenlandske udbydere," sagde formand Finn Kjærgaard på Investeringsfondsbranchens årsmøde.

Han mener også, at en ændring af skattereglerne kan skabe "et dansk eksporteventyr", fordi de danske skatteregler i øjeblikket gør det svært for danske investeringsforeninger og -fonde at tiltrække udenlandske investorer.

Gratis ændringer med stor betydning

Investeringsfondsbranchen ønsker tre ændringer i skattereglerne:

For det første vil man have skattepligten på udbytter fra danske investeringsforeninger bliver afgrænset, så investorerne stilles som hvis de selv havde købt værdipapirerne, hvilket ikke er tilfældet i dag.

For det andet ønsker foreningen, at de nye såkaldte værdipapirfonde skal beskattes som investeringsforeninger, og for det tredje ønsker branchen mulighed for, at investeringsafdelinger skal kunne inddeles i andelsklasser med forskellig valuta- og udlodningsprofil.

"Ændringerne koster ikke en krone, men vil kunne skabe flere indtægter, fordi det vil skabe nye arbejdspladser," sagde Finn Kjærgaard.

Ifølge brancheforeningen vil en ændring af skattereglerne skønsmæssigt kunne skabe 800 nye arbejdspladser over fem år.

En arbejdsgruppe fra skatteministeriet er i øjeblikket i gang med at undersøge skattereglerne på området. Arbejdsgruppen vil ifølge Investeringsfondsbranchen være klar med en rapport i sensommeren.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs