FinansWatch

Image-måling: Danske Bank til bunds

Cheminova og McDonalds slår storbanken i ny imageundersøgelse. Lego topper. Nordea og Jyske Bank også i den tungere ende.

En måling i Børsen over de 40 mest synlige brands i Danmark sender Danske Bank til bunds, mens heller ikke de to øvrige finans-brands på listen, Nordea og Jyske Bank, ligefrem imponerer i undersøgelsen.

Undersøgelsen omfatter også kæmpemæssige udenlandske firmer som for eksempel burgerkæden McDonalds og it-virksomheden Apple, men selv cheeseburgere og iPhones kan ikke stille noget op over for Lego-klodser. Succesvirksomheden fra Billund er befolkningens favorit og har landets stærkeste omdømme ifølge de 6685 forbrugere, som har deltaget i undersøgelsen fra Reputation Institute.

Mens en virksomhed som Coca-Cola har forbedret sit omdømme blandt forbrugerne og er rykket 10 pladser frem til en 14. plads i forhold til året før, så er stillingen i top og bund uændret.

Nummer sjok

Lego er igen nummer ét, og Danske Bank igen nummer sjok.

Banken har ikke ønsket at stille op til et interview med Børsen om målingen, men i et skriftlig svar fra Jeanette Fangel Lønstrup, chef for marketings- og kommunikationsafdelingen, hedder det:

"Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på os. Det er ingen hemmelighed, at 2013 var et turbulent år, hvor vi fik en del kritik, og først for nylig har vores omdømme stabiliseret sig. Der er ingen nem eller hurtig vej tilbage."

Butikskæden Matas har fortrængt Novo Nordisk på listens andenplads, mens landets største virksomhedsgruppe, A.P. Møller - Mærsk, er nummer ni på listen. En tilbagegang på fem pladser i forhold til sidste år.

 

Ny kommunikationsdirektør frygter ikke presset i Danske Bank

Ny kommunikationsdirektør i Danske

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs