FinansWatch

Tidligere bankdirektør tiltalt i svindelsag

Carsten Frank Hansen har ifølge anklageskriftet begået mandatsvig for 335.000 kroner.

Den tidligere departementschef for finanser under det Grønlandske Selvstyre Carsten Frank Hansen står til fængselstraf i Danmark, hvis han bliver kendt skyldig i den anklage for mandatsvig, som Fyns Politi har rejst mod ham. Det skriver Berlingske Business, efter anklagemyndigheden nu har tiltalt Carsten Frank Hansen.

Sagen er ikke ny, men drejer sig om et lån, som Carsten Frank Hansen bevilligede et anpartsselskab tilbage i 2009, mens han var ansat som filialdirektør og erhvervsrådgiver i Danske Andelskassers Banks filial i Odense.

Svindelsigtet bankdirektør kvitter politisk topjob

Ifølge Berlingske Bussiness beskriver anklageskriftet, hvordan en del af lånet på 1,9 millioner kroner blev overført til endnu et anpartsselskab og senere fandt vej til Carsten Frank Hansens egen private konto.

"Regnskabet fra virksomheden, som han lagde til grund for bevillingen af lånet, var dybt forældet og havde et helt andet udseende end det aktuelle regnskab på daværende tidspunkt, 2009. Det var et år hvor alle vidste, at der var en økonomisk krise, og det var svært at drive virksomhed. Og det formål, lånet blev givet til, stemte ikke overens med det, som låntager skulle bruge penge til," siger Kirsten Flummer fra Fyns Politis Advokatur for Særlige Sager til Berlingske Business.

Der bliver rejst erstatningskrav mod Carsten Frank Hansen på i alt 335.000 kroner, og sagen er berammet i Retten i Odense 4. juni.

Mere fra FinansWatch

LB Forsikring: Prisstigning på Tesla var en fejl

Det er sværere at værdisætte Teslaer, og trods ambitioner om billigere forsikringer på grønne elbiler, har LB Forsikring hævet priserne på større elbiler. Men prisstigningen var en fejl, erkender selskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs