FinansWatch

Total forvirring i striden mellem Jyske og Nykredit

Anders Dam siger, at han ikke ved, hvad de konkrete konsekvenser bliver af, at Nykredit betragter Jyske Bank som ude af Totalkredit-samarbejdet. Hos Nykredit ønsker man ikke at uddybe det.

Fronterne trækkes hårdt op i striden mellem Jyske Bank på den ende side, og Nykredit og Totalkredit på den anden side.

FinansWatch har talt med Anders Dam, der siger, at han for nærværende ikke præcist ved, hvad konsekvenserne er af, at Totalkredit har meddelt Silkeborg-banken at man anser dem for værende ude af Totalkredit-samarbejdet, efter Jyske Bank for en måned siden annoncerede, at de agter at købe realkreditinstituttet BRF.

Det har fået Nykredit, der ejer Totalkredit, til at sende et brev til Jyske Bank, hvor man gør det klart, at man betragter samarbejdsaftalen med Jyske Bank som værende bragt til ende, da Nykredit og Totalkredit har det synspunkt, at man ikke både kan være samarbejdspartner og konkurrent på en og samme tid.

Men det står p.t. meget uklart, hvad det i praksis betyder.

Nykredit: Man kan ikke både være konkurrent og partner 

Ingen interviews

FinansWatch har anmodet om et interview med Nykredits topchef, Michael Rasmussen, for at få afklaret hvad afsendelsen af brevet til Jyske Bank i praksis betyder. Men i en mail til FinansWatch, skriver kommunikationsdirektør Nels Petersen, at Nykredit ikke ønsker at stille op til interview om sagen.

I mailen skriver kommunikationsdirektøren dog, at Nykredit og Totalkredit kan bekræfte, ..."at vi har meddelt Jyske Bank at vi betragter Totalkredit-samarbejdet som ophørt i forhold til Jyske Bank, som en naturlig følge af fusionen mellem Jyske bank og BRFkredit."

Nykredit skirver videre, at konsekvenserne  af samarbejdets ophør er reguleret i den samarbejdsaftale, der i sin blev indgået mellem parterne i forbindelse med Nykredits køb af Totalkredit.

"Nykredit og Totalkredit respekterer, at Jyske Bank har valgt at fusionere med BRFkredit, men det er uforeneligt med fortsat deltagelse i Totalkredit-samarbejdet. Man kan ikke både være konkurrent på realkreditlån og indgå i Totalkredit-samarbejdet på samme tid.  De Totalkredit-kunder, som har realkreditlån formidlet via Jyske Bank vil fremover blive serviceret direkte i Totalkredit," skriver Nykredit i mailen.

Ikke flere kommentarer i dag

FinansWatch har efterfølgende skrevet retur til Nykredits kommunikationsdirektør for at få klarlagt, dels om Jyske Bank kan sælge Totaklkredit-produkter i morgen torsdag? Og for at få opklaret, om Jyske Banks indtægter fra Totalkredit-indtægter stopper fra den dag, hvor de modtog brevet fra Nykredit?

Nykredits kommunikationsdirektør Nels Petersen skriver tilbage, at koncernen ikke har flere kommentarer i dag.

 

Nykredit vil smide Jyske ud af Totalkredit 

Mere fra FinansWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchen grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs