FinansWatch

BIL Nordic Invest vinder pris for afkast

Analysebureauet Morningstar har netop tildelt den nyetablerede danske filial af Banque Internationale á Luxembourg, BIL Nordic Invest, en pris for deres 2013-afkast på investeringer.

Et investeringsafkast på hele 68 pct. hos BIL Nordic Invest, der er en nystartet dansk filial af Banque Internationale á Luxembourg, har nu sikret selskabet en fornem pris.

Således har analysebureauet Morningstar netop kåret dem som vindere i kategorien ”Danmark – Aktier” ved deres årlige kåringer af de bedste enkeltfonde og investeringsforeninger. Det skriver BIL Nordic Invest i en pressemeddelelse.

Selskabet tilskriver ikke mindst porteføljemanager for danske aktier hos Banque Internationale á Luxembourg, Peter Nyborg Moltke, en stor den af æren.

”Jeg har en lidt anden tilgang til markedet og investeringer end mange andre. Jeg bruger hellere min tid på at have en tæt, personlig kontakt med virksomhederne og folk i markedet frem for at sidde foran skærmen og overvåge kurser. Jeg elsker analyser, og jeg bruger dem, men jeg har også lært værdien af at bruge flere timer hver dag på at tale med virksomhederne og høre deres planer, strategier mv. Det betaler sig. Jeg er naturligvis stolt over denne pris, især fordi det er et bevis på, at vores forretningskoncept med tættere relationer for alvor er ved at slå igennem på det danske marked,” siger Peter Moltke fra Banque Internationale á Luxembourg (BIL Bank Danmark) i pressemeddelelsen.

Prisen bekræfter selskabet i, at deres offensive stil over for danske private banking-kunder er den rigtige. Og det vil de fortsætte med.

”I 2013 blev vores forretning omdannet fra et datterselskab til at blive en dansk filial af moderbanken i Luxembourg. Det har givet os en milliardkoncern i ryggen, så vi nu kan tillade os at bruge alt vores tid og opmærksomhed på kunderne. Vi bevæger os jo i et stærkt konkurrencepræget marked, men vores metode med tæt personlig kontakt har vist sig at være attraktiv for kunderne,” siger administrerende direktør i BIL Bank Danmark, Stig Foss.

Banque Internationale á Luxembourg har en ambition om at fordoble deres nuværende forretningsomfang i løbet af de kommende tre år. Banken har lige nu en filial i Aarhus med syv ansatte, mens hovedsædet ligger i København og har 22 ansatte.

Porteføljemanager: Den perfekte værdiansættelse findes ikke

Kapitalforvaltning: Her er vinderne på afkast i 2013

Kapitalforvaltning: Udvidelse af markedet og øget risikoappetit  

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs