FinansWatch

F&P: Samlet finansiel lov giver ingen mening

Brancheorganisationen Forsikring & Pension synes det giver stadigt mindre mening at samle stort set al finansiel lovgivning i én lov.

I årtier var den mest omfattende lov i Danmark retsplejeloven. Men sådan er det ikke længere. Ganske vist har retsplejeloven flere paragraffer end lov om finansiel virksomhed (FIL), der er finanssektorens ”grundlov”, men alene siden 2012 fylder ændringsforslag til lov om finansiel virksomhed i alt 1.870 sider, ifølge en optælling lavet af brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Den sidste ”klump” er på 982 sider, og handler blandt andet om implementeringen af kapitaldækningsreglerne CRD IV i dansk lovgiving, sammen med de nye SIFI-regler, nogle af anbefalingerne fra Rangvid-udvalget, og flere andre forhold.

Men en fælles lov for hele den finansielle sektor giver ganske enkelt ikke nogen mening, mener Forsikring & Pension.

”Da jeg i 2003 var med til at samle de finansielle love i lov om finansiel virksomhed var et af hovedmålene at få realkreditinstitutterne ind under bankreguleringen. Allerede dengang var loven fragmenteret, men der var en forventning om, at der med tiden ville blive udviklet fælles regler for alle finansielle virksomheder,” siger underdirektør Torben Weiss Grane fra Forsikring & Pension.

Han var som juridisk chef i hvad der i dag er erhvervs- og vækstministeriet med til at skrive den oprindelige lov om finansiel virksomhed.

EU har lavet finansiel opdeling

”Realiteten i dag er, at man i EU-regi har en skarp opdeling på finansområdet mellem banker på den ene side, og forsikring og pension på den anden. Vi har CRD IV og CRR der regulerer bankerne, og i fremtiden får vi Solvency II der skal regulere pensions- og forsikringsområdet. Vi har EBA der skal sikre fælles regulering og tilsyn i EU på bankområdet, og vi har EIOPA, der skal gøre det samme på pensions- og forsikringsområdet. Derfor giver det ingen mening, at vi i Danmark insisterer på at lægge alting ind i den samme lov,” siger Torben Weiss Garne.

På EU-niveau har man valgt at etablere nogle nye myndigheder, der både har til opgave at skabe fælles finansiel regulering og at sikre, at tilsynene i de forskellige EU-lande opererer på samme måde. I EU har man valgt en hård opsplitning på tre forskellige myndigheder: European Banking Authority (EBA), der tager sig af bankerne, European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA) der tager sig af pensions- og forsikringssektoren og European Securities and Markets Authority (ESMA), der tager sig af værdipapirområdet.

I Finanstilsynet har man også indrettet sig i tre søjler med hver sin vicedirektør: bankområdet under Kristian Vie Madsen, forsikrings- og pensionsområdet under Jan Parner og Julie Galbo, der har ansvaret for værdipapirer og investeringer, operationelle risici, forbrugerspørgsmål og jura.

I øvrigt er Finanstilsynet stærkt repræsenteret i både ESMA og EIOPA, hvor henholdsvis Julie Galbo og Jan Parner sidder i de snævre ”ledelsesråd”, der kun har syv og fem medlemmer.

Men selv om man altså i EU har valgt en relativt hård opsplitning, så er den finansielle lovgivning stadig samlet i én lov. I de fleste andre EU-lande har man valgt at have en overordnet tilsyns- eller rammelov, og så en række specifikke sektorlove.

Finansiel lov er blevet uoverskuelig

”Vi har siden 2012 fået godt 1.800 sider med lovændring til FIL, og som det ser ud nu får vi også snart den meget omfattende implementering af Solvency II ind i lovgivningen. Jeg tror det er svært at finde nogen jurist i Danmark, der kan overskue hele loven, og man er nødt til at spørge, om den kompleksitet er rimelig i forhold til de bestyrelser der skal overholde loven, og til de politikere, der skal vedtage den,” siger Torben Weiss Garne, med henvisning til det omfattende EU-direktiv, der skal regulere solvens- og andre forhold i forsikrings- og pensionsselskaber, som har været adskillige år undervejs.

”I Forsikring & Pension har vi foreslået en opdeling af den finansielle lovgivning med regler for banker på den ene side, og regler for forsikring og pension på den anden, fuldstændigt som vi ser det i EU. Hvis man ikke vil lave ændringen nu, så i hvert fald når vi skal implementere Solvency II regler,” siger advokat Gitte Danelund fra Forsikring & Pension.

” Hun henviser til, at der i mange tilfælde er indført fælles regler, selv om der er stor forskel på at drive bank og så at drive et pensions- eller forsikringsselskab.

”Der er for eksempel kommet skærpede krav til kompetencer i bestyrelser. Vi har intet mod krav om kompetente bestyrelser, men der er brug for forskellige kompetencer i en bank og i et forsikringsselskab. Vi har også regler om variabel aflønning, der er utroligt tunge rent administrativt, og i øvrigt forudsætter at forsikringsselskaberne er indrettet som banker og har mulighed for at udbetale lønnen i en passende balance af aktier og andre instrumenter, som ikke findes i forsikringsselskaberne. Det skaber store problemer for blandt andre arbejdsmarkedspensionskasserne,” siger Gitte Danelund.

Myndigheder vil fortsat have samlet lov

I forbindelse med den seneste voldsomme ændring af lov om finansiel virksomhed, foreslog Forsikring & Pension igen erhvervs- og vækstministeriet at opsplitte lovgivningen. Men i det høringsnotat som ministeriet har udarbejdet til Folketingets erhvervsudvalg, er det forslag blevet blankt afvist:

”I 2003 blev en stor del af de finansielle love slået sammen til en samlet lov om finansiel virksomhed af hensyn til regelforenkling på det finansielle område. Af hensyn til at det samlede overblik over den finansielle lovgivning kan bevares, og fortsat have regelforenkling for øje, vurderes det mest hensigtsmæssigt at fortsætte den gældende retstilstand,” skriver ministeriet til politikerne.

Men ifølge advokat Michael Camphausen, der har en ph.d. i bankret og er partner i CamphausenWalldén og projektforsker ved det juridiske fakultet, er der ikke noget endegyldigt svar på, hvad der er rigtigst at gøre:

”Da man i 2003 samlede de forskellige sektorlove i lov om finansiel virksomhed var bevæggrunden at skabe regelharmonisering og regelforenkling på det finansielle område. Og det lykkedes også i høj grad også at skabe en sådan moderne, samlende lovgivning, der tager udgangspunkt i regulering af substansen, dvs. aktiviteterne, risiciene mv., i stedet for det traditionelle udgangspunkt i regulering af skallen, dvs. de forskellige aktører i form af bankerne, forsikringsselskaberne, fondsmæglerselskaberne mv.,” siger Michael Camphausen, og fortsætter:

”Omvendt må man også erkende, at selv om EU-reguleringen er gået i samme retning noget af vejen, så er man i lyset af den finansielle krise ikke gået hele vejen. Regelharmoniseringen sker mere i de enkelte delsektorer end på tværs af den finansielle sektor, og regelforenkling er jo indtil videre lagt på hylden. Det betyder også, at hvor lov om finansiel virksomhed oprindeligt var domineret af hovedregler, som var fælles for alle aktører, så er loven mere og mere blevet fyldt op med undtagelser, som er forskellig for de enkelte aktører.

 I sidste ende er det et temperamentsspørgsmål og dermed et politisk spørgsmål, om vi skal lade strukturen af den hjemlige regulering tage udgangspunkt i det, som er fælles på tværs af delsektorerne, eller tage udgangspunkt i det, som er forskelligt i de forskellige delsektorer. Som følge af kompleksiteten i den finansielle regulering vil der være fordele og ulemper ved begge metoder, både set fra virksomhedernes perspektiv og set fra lovgivers og tilsynets perspektiv.”

Store omkostninger ved uoverskuelighed

Men i Forsikring & Pension er utilfredsheden til at tage og føle på:

”Vi oplever i dag, at vi ofte kommer ind fra siden, efter bankerne har forhandlet med myndigheder og politikere, og så er det svært at sikre en målrettet regulering. Samtidig må vi gøre opmærksom på, at omkostningerne stiger, når vores medlemmer skal indrette sig på lovændringer, der bliver indført med meget kort varsel,” siger Gitte Danelund.”Jeg forstår godt at det er trygt at gøre som man plejer, men teorien om en fælles finansiel lov holder ganske enkelt  ikke mere. Politisk har man valgt en klar opdeling mellem bank på den ene side og pension og forsikring på den anden i EU, og den sammenblanding som vi har i Danmark ser man ganske enkelt ikke noget andet sted. Al logisk tænkning taler for en opsplitning af lovgivningen, og jeg har ikke hørt argumenter  - udover plejerargumentet - for hvorfor den fortsat skal holdes samlet,” siger Torben Weiss Grane fra Forsikring & Pension.

Og det er ikke kun noget, som juristerne er utilfredse med. Det har også praktiske og økonomiske konsekvenser.

”Vores medlemmer bruger så meget tid på regulering, it tilpasninger og på at omstille sig til nye regler at tiden går fra andre opgaver. Den tid kunne have været anvendt mere optimalt på udvikling og nye produkter til gavn for kunderne,” siger advokat Gitte Danelund fra Forsikring & Pension.

Forsikring & Pension: Medlemmer ikke klar til nye lovregler 

Finansrådet: Vi har været tilfredse med loven

Opsplitning lurer for finansiel grundlov 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs