FinansWatch

Anders Dam: "Business as usual" til fusion til vi når "deal"

Der sker ingen ændringer i Jyske Banks måde at agere på før fusionen med BRFkredit er vedtaget, hvilket skal ske på generalforsamlinger i BRF Holding og Jyske Bank i marts.

Det slår direktøren i Jyske Bank Anders Dam fast over for Ritzau Finans.

Der er mange aspekter, der skal vurderes i relation til det hidtidige samarbejde med Nykredit om Totalkredit, men Anders Dam venter, at de to parter når en aftale.

"Indtil fusionen er endeligt vedtaget opfører vi os i hvert fald som "business as usual". Det vil sige, vi udbyder vores eget boliglån, Totalkredit og BRFkredit, som vi altid har gjort," forklarer direktøren.

Anders Dam regner med at priotritetslånet fra Jyske Bank fortsætter efter fusionen.

"Men hvad der helt kommer til at ske efter fusionen, er for tidligt at spå om. Det afhænger helt af hvilken aftale vi får med Nykredit," siger Anders Dam.

Totalkredit-samarbejdet går tilbage til halvfemserne og siden 1996 har Jyske Bank samarbejdet også med BRFkredit og fra 2012 med BRF omkring funding af sit eget produkt.

Anders Dam vil ikke forhandle i pressen om, hvordan Totalkredit-samarbejdet skal ende.

"Nu skal vi have en drøftelse. Som udgangspunkt er det tonstung jura og der er nogle konkurrenceretslige aspekter, der skal vendes. Så må vi se at nå en deal," siger Anders Dam.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Danskerne satte pensionsrekord i coronaår

Den danske pensionsformue steg med 4 pct. i 2020 i forhold til 2019. I alt har danskernes lagt mere end 123 mia. kr. oveni pensionsformuen sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs