FinansWatch

Storebrand rammer plet på forventningerne

Det norske forsikringsselskab Storebrand kom ud af fjerde kvartal med et regnskab, der lander stort set oven i analytikernes forventninger.

Koncernens samlede resultat landede på 1054 mio. nkr. i fjerde kvartal, hvor analytikerne ifølge estimater fra SME Direkt havde ventet et overskud på 1048 mio. nkr.

Fordelt på de forskellige forretningsområder gav forsikringsafdelingen et overskud på 150 mio. nkr., hvor SME Direkts analytikere havde ventet et overskud på 158 mio. nkr.

I Storebrands afdeling for pensioner uden bestemte rentegarantier landede overskuddet på 296 mio. nkr., hvilket var højere end forventningerne på 278 mio. nkr., mens afdelingen for pensioner med garantier for afkast leverede et overskud på 481 mio. nkr. mod forventningen på 478 mio. nkr.

"Vi leverer det bedste årsresultat i Storebrands historie. Det skyldes den stærke vækst i indtægterne fra alle vores forretningsområder samt succesfulde initiativer til at reducere vores omkostninger," siger Storebrands direktør Arild Grefstad i regnskabet.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs