FinansWatch

28 spørgsmål Danske Bank ikke ønsker at svare på i kursfusk-sagen

Der er ekstremt mange ubesvarede spørgsmål i sagen om kursmanipulation i Danske Bank og Realkredit Danmark. På grund af politiefterforskning og medarbejderforhold ønsker banken ikke at svare.

Foto: MIK ESKESTAD

Danske Banks topchef Thomas Borgen udsendte fredag en række kommentarer til forskellige medier i kølvandet på kursmanipulationssagen mod Danske Bank. Nogle af kommentarerne var af overordnet karakter, men den norske topchef forholdt sig også til specifikke spørgsmål i relation til den overraskende og negative sag for banken.

Men uagtet direktørens velvillighed i forhold til at besvare spørgsmål, så er der fortsat utrolig mange ting i sagen, som offentligheden savner svar på.

Nogle af disse må muligvis afvente politiets efterforskning, ligesom Danske Bank og Realkredit Danmark som sigtet i sagen også skal træde varsomt.

Danske Banks pressechef Kenni Leth er blevet forelagt de mange spørgsmål her nedenfor, og han forklarer til FinansWatch, at banken står i en situation, hvor man har besluttet ikke at besvare dem for nærværende.

Personalemæssige hensyn

Han henviser i den forbindelse til, at banken afventer den videre efterforskning i sagen, ligesom der er personalemæssige hensyn at udvise i relation til de suspenderede medarbejdere.

Det er vigtigt at understrege, at der p.t. kun er tale om, at SØIK har sigtet seks personer, samt to virksomheder, der er ikke rejst tiltaler mod nogen endnu.

Her er de 28 spørgsmål, som FinansWatch gerne vil have Danske Banks kommentarer til i sagen om den påståede kursmanipulation:

 

1) Hvordan præcist kom Danske Bank på sporet af sagen? Hvorfor dukker den op fire og et halvt år efter, at handlerne fandt sted?

2) Hvornår kom Danske Bank første gang på sporet af sagen?

3) I har selv fundet data/informationer omkring handlerne i forbindelse med Finanstilsynets Cibor-undersøgelse, hvad præcist fandt I der?

4) Hvad er koblingen mellem Cibor-undersøgelsen og de handler, som har ført til sigtelsen om kursmanipulation?

5) Hvordan præcist undersøgte bankens interne revision de fundne data?

6) Hvordan har man helt præcist undersøgt, om handlerne er enkeltstående tilfælde, eller om der kunne være flere/mange?

7) Er de sigtede medarbejdere i processen blevet afhørt af den interne revision?

8) Hvis ja, hvornår fandt disse afhøringer sted?

9) Hvad er bankens interne regler i den slags sager omkring bortvisning/suspendering af medarbejdere. Sker det først, når tilsynet involveres, eller vælger man at få medarbejderne ”ud af banken”, inden det kommer så vidt?

10) Er Danske Banks interne undersøgelser endelig afsluttede i forhold til kursmanipulation omkring erhvervs-realkreditobligationer?

11) Har de suspenderede chefer haft en aktiv rolle i kursmanipulationen, eller har de ”blot” forsømt at have styr på, hvad medarbejdere under dem har lavet?

12) Hvorfor gjorde de det/hvor koordineret/tilfældigt var det?

13) Hvem fandt på det, som Finanstilsynet vurderer er kursmanipulation?

14) Hvorfor ville man snyde dem?

15) Var det alene for at tjene flere penge til Danske Bank og eller Realkredit Danmark – eller fordi bedre indtjening til banken gav enkeltpersoner en bedre bonus?

16) Var det nogle irriterende/besværlige kunder, der skulle straffes – eller var det helt tilfældige ofre?

17) Hvorfor blev der kun manipuleret med kurserne få gange? Hvorfor ikke fortsætte, hvis det gik godt?

18) Vidste kollegerne i Danske Bank godt, at der måske foregik noget, som ikke var i orden? Gik de til compliance, eller var de passive?

19) Var der chefer i banken, der kendte til det?

20) Har Danske Bank kontaktet kunderne, der angiveligt blev snydt, og returneret penge til disse?

21) De fire medarbejdere og de to chefer i Danske Bank/Realkredit Danmark der er suspenderet, og sigtet af politiet, hvorfor afskediges de ikke, hvis den interne revision/compliance vurderer, at sagen er så alvorlig, at den sendes til tilsynet? Thomas Borgen har også været ude og sige, at medarbejderne har forbrudt sig mod bankens interne regler.

22) Hvad er status med den bonus, som disse medarbejdere har modtaget i 2009 og andre år? Får de lov til at beholde den, eller skal den, eller dele af den, betales tilbage, fordi der angiveligt har været uetisk adfærd koblet op på deres performance?

23) Hvad er reglerne omkring dette, kan banken godt kræve at få bonussen tilbagebetalt, fordi den er opnået på ”unfair” vis?

24) Danske Bank vælger 8 dage inden, at den 5-årige forældelsesfrist sætter ind, at gå til tilsynet med sagen. Hvorfor lige der?

25) Var det fordi, at Danske Bank var bange for, at det kunne komme ud i offentligheden, at der kørte en undersøgelse, men at banken først gik til tilsynet efter forældelsesfristen trådte i kraft? Derfor sendte man sagen afsted til Finanstilsynet?

26) Har Danske Bank ønsket at bruge så megen tid som muligt på at grave i sagen helt op til forældelsesfristen, men hele tiden har stræbt efter at give sagen til Finanstilsynet?

27) Hvem traf ultimativt beslutningen om, at sagen skulle overdrages til Finanstilsynet?

28) Lavede Danske Bank en aftale med Finanstilsynet om, at sagen første måtte komme ud efter regnskabsoffentliggørelsen?

 

 

Kursfusk får investorer til at kræve mere åbenhed

Fondsbørs tavs om kursmanipulationssag

SØIK: Henvendelsen fra Danske Bank er helt dugfrisk 

Danskes kursmanipulationssag trækker tråde til Cibor-sagen 

Statsadvokat: Alvorlig sag mod Danske Bank

Danske Bank og RD sigtes for kursmanipulation 

Mere fra FinansWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs