FinansWatch

UBS skyder forventningerne i sænk

Den schweiziske storbank UBS kom ud af fjerde kvartal med et regnskab, der er meget bedre end ventet på bundlinjen. Banken har haft held til at overgå selv egne forventninger, siger direktør Sergio P. Ermotti i regnskabet.

På bundlinjen nåede storbanken et resultat på 917 mio. sfr., svarende til godt 5,6 mia. kr. Det var ganske markant bedre end analytikernes prognose, der ifølge Bloomberg News lød på 442 mio. sfr.

Særligt bankens afdeling for formueforvaltning bidrog til det stærke resultat med et resultat før skat på 512 mio. sfr. i fjerde kvartal, mens investeringsbankens overskud steg 15 pct. til 386 mio. sfr.

"Vi sluttede året foran størstedelen af vores resultatmål, og vi vil fortsat eksekvere vores strategi på en disciplineret måde for at sikre selskabets langsigtede succes," skriver Sergio P. Ermotti i regnskabet.

For hele året nåede bankens nettooverskud 3,2 mia. sfr., hvilket svarer til godt 19,5 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs