FinansWatch

Internationalt: Deutsche Bank skærer i lønningerne

Deutsche Bank har sænket lønnen blandt sine handlere, og EU arbejder på et forslag, som skal begrænse bankernes mere risikable aktiviteter. Her er det internationale overblik.

Foto: Colourbox

Deutsche Bank skærer i lønningerne

Deutsche Bank har sænket sine handleres lønninger med 14 procent i 2013, hvilket har skabt bekymringer om de europæiske bankers konkurrencedygtighed. De sænker nemlig generelt set lønnen i et hurtigere tempo end deres amerikanske konkurrenter, skriver Financial Times.

 

EU vil begrænse bankaktiviteter

EU arbejder i øjeblikket på lovgivning, der skal skære ned på bankernes mere risikable investeringer. Blandt andet skal investeringer for bankernes egne penge adskilles fra den del af forretningen, hvor bankerne investerer kundernes penge, skriver BBC News.

 

Deutsche Bank fyrer valutachef i New York

Deutsche Bank har angiveligt fyret sin chef for New York-afdelingen af valutahandel i emerging markets i forbindelse med sin undersøgelse af mulig manipulation af valutamarkederne. Det siger en unavngiven kilde til Reuters. Et eksternt konsulentbureau har stået for undersøgelsen, og det har blandt andet involveret at læse emails og chatbeskeder, som går op til syv år tilbage.

 

Wall Street opfinder ny boliginvestering

Bankerne på Wall Street har opfundet en ny investering i boliger, hvor de finansierer gæld for huse, der er købt på tvangsauktion og senere lejet ud, skriver New York Times. Det er et relativt nyt fænomen, men det seneste estimat ser potentielle finansieringsmuligheder for op mod 1,5 billioner dollar.

 

Nomura fordobler sit overskud

Japanske Nomura har netop offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal, hvor nettoresultatet blev på 48,3 mia. yen, svarende til 2,6 mia. kroner. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor bundlinjen gav et plus på 20,1 mia. yen, skriver Bloomberg News. Det voksende overskud skyldtes blandt andet et voldsomt stigende aktiemarked, som både øgede handelsindtægterne og bankens eget afkast.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs