FinansWatch

PFA åbner bank i dag

PFA's udbetalingsbank er klar til at tage imod kunder nu.

Efter købet af en banklicens og mange måneders forberedelser i 2013 byder de første dage af 2014 på en bankåbning hos pensionskæmpen PFA, der i dag åbner sin såkaldte udbetalingsbank.

Det oplyser PFA i en meddelelse.

”Vi er ikke en klassisk bank, der låner penge ud, udsteder hævekort og den slags. Vi vil derimod alene koncentrere os om at tilbyde indlån, investeringsprodukter og kvalificeret rådgivning målrettet kunder med pensionsordninger i PFA – både før og under udbetalingen af de opsparede penge,” skriver bankdirektør Lars Stouge i pressemeddelelsen.

PFA: Uden Canto-køb blev der ingen bank i år

Selskabet har ifølge meddelelsen fået en række rådgivere Mifid-certificerede, så de er klar til at rådgive om opsparing uden for de traditionelle pensionsrammer.

Banken kommer til at have til huse i PFA-hovedkvarteret i Nordhavn. I forbindelse med åbningen lancerer man dog også en række it-muligheder for kontakt mellem kunder og PFA-ansatte.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs