FinansWatch

Tysk finanstilsyn beder Deutsche Bank simulere opsplitning

Det tyske finanstilsyn Bafin har ifølge Bloomberg News bedt Deutsche Bank om at simulere en opsplitning af banken.

Det tyske finanstilsyn Bafin har ifølge Bloomberg News bedt Deutsche Bank om at simulere en opsplitning af banken.

Banken er ifølge nyhedsbureauets anonyme kilde blevet bedt om at regne på konsekvensen af et forslag fra den såkaldte Liikanen-gruppe, der tilbage i oktober anbefalede, at bankernes handelsaktiviteter skilles fra den almindelige bankdrift.

Det er den finske centralbankchef Erkki Liikanen, der står i spidsen for gruppen, som er nedsat af EU. Gruppens opgave er at komme med forslag til, hvordan de europæiske skatteborgere kan undgå endnu engang at skulle komme nødstedte banker til undsætning.

Det er i den sammenhæng, at gruppen har foreslået, at handelsaktiviteterne skilles ud i særligt kapitaliserede enheder.

Det vil, ifølge analytiker Philipp Haessler fra Equinet, betyde, at investeringsbank-delen af bankerne får betydeligt højere fundingomkostninger.

Hverken Bafin eller Deutsche Bank har ønsket at kommentere historien over for Bloomberg.

Men mandag kom Deutsche Banks viceadministerende direktør Anshu Jain med en kommentar til forslaget om at opsplitte bankerne, en ide, som også nyder
opbakning blandt tyske politikere op til det forestående parlamentsvalg i september.

"En kunstig opsplitning vil lægge en stor byrde på samfundet og skade kunderne. Det vil løse et problem, der ikke eksisterer," sagde Anshu Jain mandag ifølge Bloomberg.

Deutsche Banks aktiekurs falder knap 2 pct. tirsdag.

Den franske regering fremlagde i december et sæt regler, der skal tvinge bankerne til at afskærme den såkaldte prop trading, altså hvor bankerne handler for deres egne penge i særlige enheder. Reglerne vil også forbyde bankerne at være medejere af hedge-fonde og de vil begrænse højfrekvenshandel og råvarespekulation.

Reglerne adskiller sig fra dem, EU arbejder med, idet Frankrig stadig ønsker at bevare en bankmodel, der kombinerer investeringsbankaktiviteter med udlån til
virksomheder og private.

Analytiker Philipp Haessler, der har en købsanbefaling på Deutsche Bank, vurderer, at den "franske model" er mildere over for bankerne en Liikanen-gruppens.

"En blød opsplitning, som den franske, vil være til at bære. Men det bedste vil være at bevare systemet, som det er nu," siger han til Bloomberg.


/ritzau/FINANS

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere