FinansWatch

Mere end hver tiende bankrådgiver dumper rød test

12 pct. af de bankansatte, der er blevet testet af bankernes uddannelsescenter i deres viden om de mest komplekse investeringsprodukter, de sælger, er dumpet.

En test af bankrågivers viden om de såkaldt røde investeringsprodukter - de mest komplekse og risikobetonende af slagense - hos det bankejede Finanssektorens uddannelsescenter har fældet mere end hvert tiende aspirant indtil videre.

Det får Finansforbundet til at opfordre bankerne til at være klar med en politik for, hvad det betyder for den enkelte medarbejder at dumpe prøven.

Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

”Det er positivt, at virksomheder og medarbejdere arbejder fokuseret med rød certificering. Finansforbundet har i overenskomsten sikret ret til forberedelse i arbejdstiden, og vi ved, at virksomhederne bredt set giver adgang til e-læring eller andre muligheder. Men vi ser en udfordring i, at der i mange virksomheder ikke er aftaler eller praksis for, hvad man gør, hvis medarbejderen ikke består i første forsøg. Vi har oplevet enkelte gå op til ny test meget hurtigt efter den første – og det er betænkeligt, hvis virksomheden i disse tilfælde ikke sikrer, at medarbejderen har en reel mulighed for at tilegne sig den manglende viden, inden der testes igen," siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen til nyhedsbrevet.

Ifølge Nyhedsbrevet startede det ellers i overlegen stil med testen, da de første besøg ofte blev gennemført med bankernes mest specialiserede medarbejdere. Da lå dumpeprocenten på bare 2,9 pct.

”Til at begynde med gjorde pengeinstitutterne nok typisk det, at de valgte at tage en gruppe medarbejdere ud, for at finde ud af, hvor svær prøven var, og hvad der skulle til for at bestå den. Og det var typisk nogle af de dygtigste eksperter, man regnede med, ville klare prøven, for på den måde at teste det af. På den måde kunne de også fungere som en form for rollemodeller for de andre, der har skullet op til prøven," siger underdirektør Lis Jacobsen fra Finanssektorens Uddannelsescenter til nyhedsbrevet.

I 2010 viste en undersøgelse udført af Finanstilsynet, at kun et fåtal af bankernes investeringsrådgivere kunne besvare meget komplekse spørgsmål om de produkter, de solgte. Det var blandt andet den undersøgelse, der førte til inddelingen af investeringer i grønne, gule og røde produkter.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere