Ciborregler holdes hemmelige

Offentligheden må vente med at se regelsættet for kontrol af den stærkt omdiskuterede Cibor-rente til Finansrådet har fået lavet en rapport om renten.

Det skriver dagbladet Børsen. Finansrådet har ellers ifølge avisen tidligere erklæret sig klar til at vise reglerne frem til offentligheden, men efter drøftelser med de fem danske storbanker, der fører kontrol med stillingen af Cibor-satserne, har man besluttet først at fremvise reglerne som en del af den rapport, rådet arbejder med af få klar om renten.

Så foreløbig er det altså sparsomt med oplysninger om kontrollen med renten, man kan få fra rådet.

"Næh, ikke andet end, at de skal føre tilsyn med det fixing (fastsættelse af renten, red.), der foregår, og de skal også se, om der er den forventede og fornødne kvalitet i den daglige kvotering," siger vicedirektør i Finansrådet Klaus Willerslev-Olsen til avisen.

Nu må afklaringen omkring reglerne så vente til den redegørelse, Finanstilsynet fortiden pusler med, og henviser så godt som alle spørgsmål til. I Forbrugerrådet kan man dog ikke se grunden til, at regelsættet skal holdes hemmeligt.

"Det her har jo konsekvenser for mange mennesker, så det er vel rimeligt at lægge det ud til offentligheden. Man lader gerne forbrugerne og virksomhederne betale, men de må ikke se, hvad der indgår i regningen," siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen til Børsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også