FinansWatch

Vildledning kan koste skandalebank milliarder

Britiske Barclays har solgt komplicerede produkter til intetanende kunder.

Foto: Barclays

Mens renteskandalen i Storbritannien, der har Barclays i hovedrollen, stadig raser og stjæler al fokus, har den britiske storbank netop offentliggjort, at den kan komme til at tabe 450 millioner pund (over 4 milliarder kroner, red.) i en anden pinlig sag.

Tidligere på året kunne avisen The Sunday Telegraph afsløre, at Barclays sammen med en række andre storbanker i Storbritannien har solgt komplekse finansielle produkter såsom de såkaldte derivater, der fungerede som forsikringer imod stigende renter, til mange virksomheder, som ikke har haft mulighed for at gennemskue produkterne.

De komplekse produkter har ført til tab for mange små og mellemstore virksomheder, der efterfølgende ville kompenseret for tabene. Det har Barclays nu har afsat 450 millioner pund til.

Tabte 180.000 pund

En af dem, der har købt de komplekse finansielle produkter er Paul Adcock, der forhandler elektriske artikler. Da han tog et lån i Barclays på 970.000 pund købte han samtidig et af de komplekse finansielle produkter.

Produktet kostede ham sidenhen 180.000 pund, og over for The Sunday Telegraph vurderer eksperter, at banken tjente 100.000 pund alene ved at sælge produktet.

”Hvis man i 2007 sagde til mig, at den bank, der har støttet mig i så lang tid, ville sælge mig et produkt, som skadede mig så meget, ville jeg ikke have troet på det,” siger han til avisen.

Lignende sager i Danmark

I Barclays afviste man i første omgang anklagerne.

”Vi mener, at vi har givet de oplysninger, der var nødvendige, for at vores kunne gennemskue produkterne,” lød det dengang i en erklæring fra banken.

I juni ændrede Barclays dog holdning og indgik sammen med HSCBC, Lloyds Banking Group og Royal Bank of Scotland et forlig med det britiske finanstilsyn, FSA. Efterfølgende lød det fra banken, at sagen ikke ville komme til at koste penge, men det har nu vist sig ikke at holde stik.

I Danmark har der også været flere sager, hvor banker har solgt komplekse finansielle produkter til kunder, der ikke havde mulighed for at gennemskue produkterne. Det gælder blandt andet sagen om de såkaldte Scandinotes.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere