BNP Paribas skuffer med bundlinjen

Den franske storbank BNP Paribas skuffer med indtjeningen efter skat, da bundlinjen blandt andet er ramt af større end ventet udgiftsvækst. Til gengæld øges forventningerne på mellemlang sigt.
De samlede indtægter er i fjerde kvartal steget 7,8 pct. til 12,11 mia. euro, hvilket er på linje med analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 12,12 mia. euro.
Indtægterne fra handel med obligationer, valuta og råvarer (FICC) steg 45 pct. til 1,09 mia. euro, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter 855,6 mio. euro.
Nettorenteindtægterne er steget 16 pct. til 6,02 mia. euro, hvor analytikerkonsensus lød på 5,36 mia. euro.
De ikke-renterelaterede udgifter er øget mere end ventet med 6,8 pct. til 8,47 mia. euro mod ventet 8,05 mia. euro.
Nedskrivninger på udlån er steget 52 pct. til 773 mio. euro mod ventet 1 mia. euro.
Indtjeningen efter skat er faldet 6,8 pct. til 2,15 mia. euro mod ventet 2,29 mia. euro.
For perioden 2022-2025 hæves forventningerne til den gennemsnitlige årlige vækst i nettoindtjeningen til over 7 pct. fra tidligere ventet over 7 pct.
Yderligere planlægger BNP Paribas også at tilbagekøbe egne aktier for 5 mia. euro i 2023, hvoraf 4 mia. euro kommer fra salget af Bank of the West, mens 1 mia. euro kommer fra det ordinære udbytteprogram.
Relaterede artikler:
Storbanker på stribe hæver kursmål på Danske Bank
For abonnenter