Det var en fejlindtastning hos en handler, der den 2. maj i år på få minutter sendte det danske C25-indeks i dørken med et fald på 6,5 pct.

Det konkluderer Finanstilsynet i en analyse af det såkaldte flash crash, der ramte både danske og europæiske markeder i foråret.

”Kursfaldene skyldtes ikke markedsnyheder eller ændringer i efterspørgslen på aktiemarkederne, men en salgsordre afgivet til markederne ved en operationel fejl,” skriver Finanstilsynet.

Ifølge den finansielle vagthund er forårets flash crash det første af sin slags i Danmark og skyldtes, at en handler ved en fejl havde indtastet ordren med forkerte ordreparametre - derfor blev salgsordren markant højere end tiltænkt.

Faldet skete mellem cirka kl. 9:57 og kl 10:00, før handlerne på eget initiativ annullerede ordren efter cirka 10 minutter. Derefter steg markedet til igen niveauet før ordren.

Menneskelig fejl

Salgsordren blev udført via en algoritme, der skulle opdele ordren i en række mindre salg i løbet af handelsdagen for at minimere kurspåvirkningen. Men på grund af handlerens tastefejl gik algoritmen salgsamok for at kunne udføre det utilsigtede store salg inden handelsdagens udløb.

”Algoritmen, der håndterede salgsordren, var ikke fejlprogrammeret. Den udførte dermed blot den ordre, som et menneske ved en fejl havde afgivet. Selvom algoritmens opgave var at minimere kurspåvirkning, var den initiale salgsordre så stor, at selv delordrerne kunne forårsage et flash crash,” skriver Finanstilsynet.

Ifølge analysen havde børsmedlemmet bag handlerne en række kontroller, der skulle blokkere for handler med en værdi højere end en bestemt grænse. Men den automatiske kontrol formåede dog kun at stoppe salgsordrene i enkelte af de handlede aktier.

Salgsordrer i de øvrige aktier blev ikke blokeret, da grænserne var højere end den salgsværdi, algoritmen havde udregnet for disse aktier.

”Den udløsende faktor for flash crashet var altså en menneskelig tastefejl og den omstændighed, at førhandelskontrollerne i høj grad ikke blev udløst,” konkluderer Finanstilsynet.

Hurtige algoritmer absorberede salgspres

I dag udføres 76 pct. af al handel på Nasdaq Copenhagen af algoritmer, viser Finanstilsynets analyse.

Enten ved at sørge for at en handel indlagt af fysiske personer gennemføres mest effektivt, eller ved at algoritmen selv har indflydelse på, hvorvidt der skal handles en aktie. Sidstnævnte udgør cirka halvdelen af den samlede algoritmehandel.

Hertil kommer også den såkaldte HFT-handel, der står for High-Frequency Trading. HFT-handlere er aktører, der handler for egen regning, og som bruger hurtigt reagerende algoritmer til at tage investeringsbeslutninger på baggrund af analyse af handelsdata.

Ifølge Finanstilsynet var HFT-handlen med til at modgå yderligere faldt i løbet af forårets flash crash.

- Overordnet forstærkede HFT-handlerne kursfaldet i det første minut, efter at den udløsende salgsordre ramte markedet. Efterfølgende var de med til at absorbere salgspresset og modvirke yderligere kursfald ved at agere nettokøbere, fremgår det af analysen.

Godt 35 pct. af handelsomsætningen i danske aktier udgøres af HFT-handel.

Øvrige aktier købt op

Ser man på de øvrige aktører på markedet - altså bortset fra børsmedlemmet bag den fejlagtige handel og HFT-handlerne - var hovedparten nettokøbere i løbet af det pludselige kursfald.

- De fleste øvrige aktører på markedet var nettokøbere under flash crashet, men ikke alle. Selvom der formodentligt var en lang række individuelle årsager til de forskellige aktørers salg under flash crashet, kan det ikke afvises, at enkelte aktører solgte ud alene på baggrund af de midlertidige kursudsving, som flash crashet gav anledning til, skriver Finanstilsynet.

Det kan for eksempel været sket ved indlagte stop loss-ordrer, der er ordrer med instruktioner om at lukke en position, hvis markedskursen falder til et bestemt niveau, for at undgå yderligere tab.