37-årig anholdt for hvidvask
Københavns Politi har tirsdag anholdt en 37-årig mand på en adresse i Hellerup nord for København. Manden er sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed af mere end 11 mio. kr.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Anholdelsen skete, da politiet slog til på to adresser. Ud over en adresse i Hellerup, hvor manden blev anholdt, har politiet også ransaget en adresse i Charlottenlund.
I forbindelse med anholdelsen beslaglagde Københavns Politi værdier for op mod tre millioner kroner, lyder det.
Ifølge politiet har manden ad flere omgange hvidvasket større beløb blandt andet ved at bruge falske dokumenter.
Manden fremstilles onsdag i grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret.
Hvidvaskrådgiver ser tegn på kortere lunte hos Finanstilsynet i politianmeldelse af Jyske Bank
Finanstilsynet politianmelder Jyske Bank for at overtræde hvidvaskloven
Her er Finanstilsynets politianmeldelser gennem de seneste syv år