Amerikansk pengepolitik er strammere end toneangivende rente indikerer

En analyse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves, afdeling i San Francisco viser, at den reelt førte pengepolitik er strammere end det, renteniveauet indikerer.
Foto: Jason Reed/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Reed/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Pengepolitikken i USA er reelt strammere, end den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, toneangivende rente indikerer.

Det viser en analyse fra centralbankens egen afdeling i San Francisco, ifølge Reuters.

Beregningerne fra Federal Reserve of San Francisco peger på, at de finansielle vilkår i markederne reelt betød, at den pengepolitiske påvirkning i september svarede til en centralbankrente på 5,25 pct.

Dengang var fed funds-renten ellers blot på 3,00-3,25 pct., mens den efter sidste uges rentemøde nu er sat yderligere op til 3,75-4,00 pct.

Det højere reelle niveau skyldes blandt andet indregningen af en række finansielle variabler, herunder realkreditrenterne, kreditspændene i markederne, som illustrerer centralbankens guidance om yderligere løft, samt Federal Reserves igangværende reduktion af sin balance.

”Taget den bredere position af pengepolitikken sammenlignet med stedfortræderrenten relaterer til simple regler og antyder, at amerikansk pengepolitik strammede tidligere og mere skarpt, end man generelt har anerkendt,” hedder det fra Federal Reserve of San Francisco.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også